# Fang en fisk > Opdag de bedste fiskesteder, grejanmeldelser og tips til dansk lystfiskeri. Perfekt for både nybegyndere og erfarne lystfiskere. Public Ghost content for AI and LLM tooling. This file includes a bounded export of public pages first, then recent public posts. Append `.md` to any post or page URL to get the content in Markdown (for example, `/example-post.md`). ## Pages ### Om Fang en Fisk URL: https://www.fangenfisk.dk/om-siden/ Last updated: 2026-08-31T19:23:33.000Z Velkommen til Fang en Fisk – din danske guide til lystfiskeri, for både nybegyndere og erfarne. Her finder du guides, grejanmeldelser og fiskepladser bygget på over 30 års erfaring ved de danske kyster – fra streetfishing i havnen til havørredfiskeri i waders langs Nordkysten, Isefjorden og på Bornholm. Princippet bag siden er enkelt: Der anbefales ikke grej, som ikke selv er blevet fisket med. Erfaringerne kommer fra vandet – ikke fra produktark. Om affiliate-links: Nogle artikler indeholder affiliate-links. Køber du via dem, modtager siden en lille kommission – uden ekstra omkostning for dig. Det hjælper med at dække driften, og det påvirker aldrig, hvad der anbefales. Kontakt: team@fangenfisk.dk Tak fordi du kigger forbi – vi håber, du finder inspiration til din næste fisketur. ### Kontakt URL: https://www.fangenfisk.dk/kontakt/ Last updated: 2025-08-11T19:50:33.000Z Har du spørgsmål eller forslag til indhold? Send en mail til team@fangenfisk.dk — vi svarer hurtigst muligt. ### Sådan kommer du i gang med fiskeri URL: https://www.fangenfisk.dk/sadan-kommer-du-i-gang-med-fiskeri/ Last updated: 2025-09-08T17:15:51.000Z En enkel guide til dig, der vil starte som lystfisker i Danmark. Fiskeri kan være en fantastisk hobby, men som ny kan det være svært at vide, hvor man skal starte. Her har vi samlet de vigtigste artikler, så du hurtigt kan komme i gang – uanset om du vil fiske fra kysten, i åer eller søer. **Tip:** Start med at læse artiklerne i rækkefølge, så du får styr på reglerne først, derefter grejet og til sidst teknikkerne. --- ### 1\. Regler og lovkrav - [Fisketegn i Danmark – hvorfor jeg fornyer det hvert år](https://www.fangenfisk.dk/fisketegn-i-danmark-regler-pris-og-hvordan-du-kommer-i-gang-med-fiskeri/) Alt du skal vide om fisketegn, priser, undtagelser og hvorfor pengene faktisk gør en forskel - [Fredningsbælter – fisk lovligt og undgå bøder](https://www.fangenfisk.dk/fredningsbaelter-i-danmark-sadan-undgar-du-boder-og-beskytter-fiskene/) Lær hvad fredningsbælter er, hvordan du finder dem, og hvorfor de beskytter fiskene --- ### 2\. Grej og udstyr - [Bedste blink til havørred](https://www.fangenfisk.dk/bedste-blink-til-havorred-mine-erfaringer-fra-kystfiskeriet/) Mine personlige favoritter og erfaringer – med tips til farver, teknik og sæsonvalg - [Mit bud på det bedste allround fiskesæt til nybegyndere](https://www.fangenfisk.dk/valg-af-det-rigtige-fiskegrej-som-nybegynder-sadan-kommer-du-i-gang/) Et godt fiskesæt, der kan bruges til både sø, å og kyst – perfekt til dig, der vil i gang med lystfiskeri og er klar til steppet over billigt fiskegrej fra supermarkedet - [Derfor kaster du ikke langt](https://www.fangenfisk.dk/derfor-kaster-du-ikke-langt-selv-med-en-lang-stang/) Mange kaster kort, fordi stangens kastevægt og endegrej ikke passer sammen. Match dem, og du får både længere og mere kontrollerede kast - [Forfang – mit setup ](https://www.fangenfisk.dk/hvilket-forfang-skal-jeg-bruge/)Jeg bruger fluorocarbon 0,30–0,33 mm og en arms længde (0,5–1 m) for slidstyrke og kontrol; bundet til flet med dobbelt Uni - [Bedste waders til lystfiskeri](https://www.fangenfisk.dk/bedste-waders-til-lystfiskeri-mine-erfaringer-fra-kysten/) Mine erfaringer med neopren vs. åndbare waders, støvler, såler og vedligehold – plus anbefalinger til begyndere - [Vadestøvler – erfaringer og anbefalinger](https://www.fangenfisk.dk/bedste-vadestovler-til-lystfiskeri-mine-erfaringer-fra-kysten/) Fra de billige fastmonterede gummistøvler til Simms Flyweight – mine erfaringer med komfort, såler, studs og holdbarhed - [Valg af fiskestang til kysten](https://www.fangenfisk.dk/bedste-fiskestaenger-til-havorred-guide-2025/) En 9 fods stang med kastevægt 7–30 g er et godt allround valg til havørred. Jeg foretrækker 4-delte modeller, da de er nemme at transportere og stadig kaster langt og præcist --- ### 3\. Teknik og fiskepladser - [10 gode kystpladser til havørredfiskeri](https://www.fangenfisk.dk/de-10-bedste-pladser-til-havorred-i-danmark-og-sadan-fisker-du-dem/) Mine personlige favoritter – med tips til årstid, vindretning og teknik - [Fiskekalender – hvornår er der bedst chance for fangst](https://www.fangenfisk.dk/hvilke-fisk-kan-man-fange-nu-min-personlige-fiskekalender/) En praktisk guide til hvilke fisk du kan fange hvornår – med tips til sæsoner, vejr og forhold - [Faldgruber for begyndere](https://www.fangenfisk.dk/faldgruber-for-begyndere-i-fiskeri-og-hvordan-du-undgar-dem/) Typiske fejl og hvordan du undgår dem - få mine egne erfaringer fra kysten, så du kan springe de værste begynderfejl over - [Sådan finder du dine egne havørred spots](https://www.fangenfisk.dk/sadan-finder-du-dine-egne-spots-til-havorred/) Mine erfaringer med, hvad jeg kigger efter på nye pladser – bundforhold, badekar, tang og hvordan jeg bruger Google Maps til at spotte gode stræk --- ## Posts ### Havørredsæsonen er i gang – det går jeg efter i september URL: https://www.fangenfisk.dk/havorredsaesonen-er-i-gang-det-gar-jeg-efter-i-september/ Last updated: 2026-09-01T05:00:11.000Z September er den måned, jeg har ventet på siden foråret. Vandet begynder at køle af, og havørrederne trækker tættere på kysten efter en sommer på dybt vand. De næste tre måneder er kystfiskeriets højsæson – og det starter nu. ## Det går jeg efter i september **Havørred, først og fremmest.** De første kølige nætter gør en mærkbar forskel, og fiskene begynder at jage aggressivt på det lave vand – især tidlig morgen og i skumringen. Er du ny i havørredfiskeriet, så start med min guide til [hvordan man fanger en havørred fra kysten](https://www.fangenfisk.dk/hvordan-fanger-man-en-havorred-mine-erfaringer-fra-kysten/). Vil du direkte til sagen, så se [mine 10 bedste havørredpladser](https://www.fangenfisk.dk/de-10-bedste-pladser-til-havorred-i-danmark-og-sadan-fisker-du-dem/) – og lær samtidig, hvordan du [finder dine egne](https://www.fangenfisk.dk/sadan-finder-du-dine-egne-spots-til-havorred/). Mine bud på [de bedste blink til kysten](https://www.fangenfisk.dk/bedste-blink-til-havorred-mine-erfaringer-fra-kystfiskeriet/) finder du her. **Makrellen er her stadig – men ikke længe.** De første uger af september er sidste chance, før stimerne trækker sydpå. Har du ikke nået det i år, så se min [guide til makrelfiskeri](https://www.fangenfisk.dk/makrelfiskeri-i-danmark-saeson-pladser-og-grej/), og kom afsted en morgen, mens tid er. **Fladfiskene rykker ind.** Skrubber og rødspætter står tæt på stranden fra nu og efteråret igennem – noget af det mest undervurderede fiskeri, vi har. [Guiden til fladfisk fra stranden er her](https://www.fangenfisk.dk/fladfisk-fra-stranden-sadan-fanger-du-skrubber-og-rodspaetter-grej-agn-og-teknik/). ## Ét praktisk råd til sæsonstarten Vandet er stadig lunt nok til at vade i september – men det ændrer sig hurtigt. Tjek dine waders for utætheder *nu*, ikke den morgen i oktober, hvor du står med koldt vand i støvlen. Skal du have nye, har jeg skrevet om [de waders, jeg selv bruger på kysten](https://www.fangenfisk.dk/bedste-waders-til-lystfiskeri-mine-erfaringer-fra-kysten/). Og som altid: Tjek [fiskekalenderen](https://www.fangenfisk.dk/hvilke-fisk-kan-man-fange-nu-min-personlige-fiskekalender/) for, hvad der ellers kan fanges lige nu – og husk, at flere fredningsbælter ved åmundingerne træder i kraft her i efteråret. Tjek de gældende regler hos [Fiskeristyrelsen](https://lfst.dk/lyst-og-fritidsfiskeri/mindstemaal-og-fredningstider?ref=fangenfisk.dk), inden du vælger plads. (Fisker du på Bornholm, gælder der særlige regler – her er den farvede havørred fredet i vandløbene allerede fra 16\. september.) Knæk og bræk derude – vi ses på kysten. ### Fladfisk fra stranden – sådan fanger du skrubber og rødspætter (grej, agn og teknik) URL: https://www.fangenfisk.dk/fladfisk-fra-stranden-sadan-fanger-du-skrubber-og-rodspaetter-grej-agn-og-teknik/ Last updated: 2026-07-26T22:12:50.000Z Fladfiskeriet er noget af det mest undervurderede fiskeri, vi har i Danmark. Det kræver ikke dyrt grej, ikke avanceret teknik – og når først du har fundet fiskene, kan der være rigtig god fart over feltet. Samtidig er skrubben og rødspætten fremragende spisefisk. Fra sensommeren og hele efteråret igennem trækker fladfiskene tæt på kysten, og badestrandene, du lige har forladt med håndklædet, bliver nu til fiskepladser. Her er min guide til at komme i gang. ## Det korte svar Du skal bruge: en **stang på 8-10 fod med kastevægt 40-80 gram**, et **fladfiskeforfang med perler og 2 kroge**, et **lod på 40-60 gram** og en pakke **sandorm eller børsteorm**. Kast ud, lad grejet ligge på bunden – og vent på de karakteristiske ryk i stangtoppen. ## Hvornår og hvor? **Sæsonen:** Fladfisk kan fanges det meste af året, men fra august til november er fiskeriet på sit bedste – vandet er stadig lunt, og fiskene æder sig fede inden vinteren. Den gamle tommelfingerregel siger, at fladfisken bider bedst, "når der er R i måneden". Tjek også [fiskekalenderen](https://www.fangenfisk.dk/hvilke-fisk-kan-man-fange-nu-min-personlige-fiskekalender/) for, hvad der ellers bider lige nu. **Pladserne:** Fladfisk vil have sandbund. Det gør pladsvalget nemt: - **Badestrande** – ja, ganske almindelige badestrande. Efter badesæsonen er de blandt de bedste fladfiskepladser overhovedet. - **Moler og havne** med sandbund omkring – her kan du nå dybere vand uden lange kast. - **Revler og render:** Fladfiskene ligger ofte i renden mellem land og første revle – nogle gange bare 20-30 meter ude. Du behøver altså ikke kaste til horisonten (og kæmper du med kastelængden, så læs min artikel om [hvorfor du ikke kaster langt](https://www.fangenfisk.dk/derfor-kaster-du-ikke-langt-selv-med-en-lang-stang/)). **Tidspunktet:** Skumringen og de første mørke timer er bedst, men fladfisk bider hele dagen – især i gråvejr og let pålandsvind, der rører bunden op. ## Grejet – enkelt og billigt ### Stangen En stang på 8-10 fod med kastevægt omkring 40-80 gram er ideel, fordi den kan kaste et lod plus agn. Har du allerede et allround-sæt som det, jeg anbefaler i min [grejguide til nybegyndere](https://www.fangenfisk.dk/valg-af-det-rigtige-fiskegrej-som-nybegynder-sadan-kommer-du-i-gang/), kan det sagtens bruges tæt på land med et lettere lod på 30-40 gram – så vent med at købe en dedikeret tungere stang, til du ved, at fladfiskeriet er noget for dig. 👉 [Stang med kastevægt 30-80 g fra fiskegrej.dk](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/savage-gear-revenge-sg2-heavy-game.html&ref=fangenfisk.dk) ### Fladfiskeforfanget – her sker magien Det klassiske fladfiskeforfang har 1-2 kroge, farvestrålende perler og små spinnerblade. Perlerne er ikke pynt: Fladfisken jager med øjnene, og de røde og gule perler tiltrækker den. Køb 3-4 forfang – bunden koster altid lidt grej. **Kig efter:** Krogstørrelse 2-6, gerne langskaftede kroge (nemmere at afkroge, da fladfisken sluger dybt). 👉 [Fladfiskeforfang fra fiskegrej.dk](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/fladen-butt-lure-deluxe-fladfiskeforfang-med-bom.html&ref=fangenfisk.dk) ### Lod Et almindeligt lod på 40-60 gram er fint. Er der strøm eller bølger, holder et krabbelod (med pigge) bedre fast i bunden. 👉 [Lodder fra fiskegrej.dk](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/fladen-lodder.html&ref=fangenfisk.dk) ## Agn: Ormen er ikke til diskussion Fladfisk fanges (primært) på orm – punktum. To muligheder: - **Børsteorm:** Købes i de fleste grejbutikker. Nem løsning, fisker glimrende. - **Sandorm:** Kan graves gratis i vandkanten ved lavvande (kig efter de små "spaghetti-bunker" i sandet). Lidt arbejde – men den bedste agn, og børnene elsker gravearbejdet. Sæt ormen på kroget i hele dens længde, så den dækker krogskaftet. Skift agn ofte – en frisk orm fisker markant bedre end en udvasket. ## Teknikken – bundfiskeriets ro 1. Kast ud – gerne til renden mellem revlerne. 2. Stram linen op, og læg stangen i et stangholder eller på en Y-pind. 3. Vent. Fladfiskens hug ses som små, hakkende ryk i stangtoppen. 4. **Vigtigst af alt: Giv fisken tid.** Fladfisken tygger sig langsomt ind på agnen. Vent til rykkene bliver tydelige, før du strammer op – for tidligt tilslag er begynderfejl nummer ét. 5. Ingen bid i 10 minutter? Spin loddet 5-10 meter ind og vent igen. Den lille støvsky, loddet laver hen over bunden, lokker ofte fisk til. ## Regler du skal kende - **Mindstemål:** Både skrubbe og rødspætte har mindstemål, som varierer efter farvand – tjek altid de aktuelle mål og fredningstider hos Fiskeristyrelsen (lfst.dk), inden du tager af sted. - **Fisketegn:** Lovpligtigt for alle mellem 18 og 65 år – læs alt om det i min [guide til fisketegn](https://www.fangenfisk.dk/fisketegn-i-danmark-regler-pris-og-hvordan-du-kommer-i-gang-med-fiskeri/). ## Ofte stillede spørgsmål **Hvilke fladfisk fanger man fra stranden i Danmark?** Primært skrubber – vores mest almindelige fladfisk – samt rødspætter og ising. Skrubben går helt tæt på land og er den, du oftest møder. **Hvor langt skal jeg kaste efter fladfisk?** Ofte kortere end du tror. 20-40 meter rækker mange steder, fordi fiskene ligger i renden tæt på land. Lange kast er en bonus, ikke et krav. **Kan børn være med til fladfiskeri?** Ja, det er oplagt familiefiskeri: gravearbejde efter sandorm, ventetid der kan kombineres med leg på stranden, og fisk der er nemme at lande. **Er skrubber gode at spise?** Rigtig gode – stegt i smør med rugmelspanering er en klassiker. Fisk fanget fra august og frem er i bedst kondition. --- *Denne artikel indeholder affiliate-links. Det koster dig ikke ekstra, men støtter sidens arbejde, hvis du køber via links.* ### Bedste fiskesæt til børn 2026 – sådan giver du dit barn en god start URL: https://www.fangenfisk.dk/bedste-fiskesaet-til-born-2026-sadan-giver-du-dit-barn-en-god-start/ Last updated: 2026-07-25T20:57:06.000Z Der findes få ting bedre end et barns første fisk. Men der findes også få ting værre end en fisketur, hvor grejet driller, linen filtrer, og ungerne mister modet efter tyve minutter. Forskellen ligger næsten altid i grejet – og i valget af den rigtige fisk at jagte. Her er guiden til at købe rigtigt første gang, uden at bruge mere end et par hundrede kroner. ## Det korte svar Køb en **kort, let spinnestang på 5-7 fod** med et **lille fastspolehjul (str. 1000-2500)**, som barnet kan betjene med små hænder. Drop legetøjssættene med tegneseriefigurer – de frustrerer mere, end de fornøjer. Et rigtigt (men billigt) juniorsæt til 150-300 kr. er den bedste investering. ## Det skal du kigge efter ### 1\. Længde efter alder - **3-6 år:** 4-5 fod (120-150 cm). Barnet skal kunne holde stangen selv – ellers er det dig, der fisker. - **6-10 år:** 5-6 fod (150-180 cm). - **10+ år:** 6-7 fod – og herfra kan de fleste faktisk bruge en let voksenstang. ### 2\. Vægt er vigtigere end alt andet En voksen mærker ikke forskel på 150 og 250 gram i hånden. Det gør et barn på seks år i allerhøjeste grad efter en halv time. Vælg det letteste, du kan finde i prisklassen. ### 3\. Et hjul der ikke driller Filtret line er børnefiskeriets største glædesdræber. Et fastspolehjul med jævn linespoling og en simpel bremse er vigtigere end alle andre finesser. Spol ikke hjulet helt fyldt – lidt mindre line giver færre kludder. ## Mine anbefalinger i 2026 *(Tjek aktuel pris via linkene – priser svinger med sæson og tilbud.)* ### Bedste samlede løsning: Juniorsæt fra Kinetic, Abu Garcia eller Dam De store mærker laver komplette børne-/juniorsæt med stang, hjul og line, der er klar til brug. Kvaliteten er "rigtigt grej i lille størrelse" – ikke legetøj – og prisen er til at overse, hvis interessen skulle vise sig at være en døgnflue. **Typisk pris fra:** 150-350 kr. 👉 [Se juniorsæt her](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=44512&htmlurl=https://fiskpaakrogen.dk/1520-dam-vibe-combo.html&ref=fangenfisk.dk) ### Bedste valg til den fiskeglade 10+ årige: Let spinnestang i 6-7 fod Er barnet allerede bidt af det, så spring juniorsættet over og køb en let "rigtig" spinnestang med kastevægt 5-20 gram og et hjul i størrelse 2000\. Det er grej, der holder i mange år og fisker fremragende efter aborrer, skaller og hornfisk. **Typisk pris:** 350-600 kr. for stang + hjul. 👉 [Se lette spinnestænger her](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=44512&htmlurl=https://fiskpaakrogen.dk/1048-kinetic-enforcer-travel-cl.html&ref=fangenfisk.dk) ### Glem ikke: Prop, kroge og orm Til de mindste er medefiskeri med prop (flåd) det perfekte startsted: Proppen, der dykker, er spænding, børn kan *se*. Et lille sæt med propper, kroge str. 8-12, blysynk – og en kop orme fra haven eller grejbutikken – koster under 100 kr. 👉 [Se medegrej og tilbehør](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=44512&htmlurl=https://fiskpaakrogen.dk/129-westland-flad-styroporflad.html&ref=fangenfisk.dk) ## Hvilke fisk skal I gå efter? (Hemmeligheden bag glade børn) Vælg fisk, der **bider ofte** – størrelsen er ligegyldig for et barn, ventetiden er alt: - **Skaller og aborrer** i søen: Bider villigt på orm under prop. Perfekt til de mindste. - **Makrel fra molen (juli-september):** Vildt fiskeri med action – se min [grejguide til makrel](https://www.fangenfisk.dk/makrelfiskeri-det-bedste-grej-til-makrel-i-2026-saesonen-er-i-gang-nu/). - **Hornfisk (maj-juni):** Sjovt og nemt – læs min [hornfiskeguide](https://www.fangenfisk.dk/hornfisk-sjovt-sommerfiskeri-for-hele-familien/). - **Krabbefiskeri fra broen:** Ikke "rigtigt" fiskeri, men snor + klemme + muslingeskal = timevis af underholdning for de mindste, mens de store fisker. Tjek [fiskekalenderen ](https://www.fangenfisk.dk/hvilke-fisk-kan-man-fange-nu-min-personlige-fiskekalender/)for, hvad der bider netop nu. ## Praktiske råd til turen - **Hold turene korte:** Halvanden god time slår fem sure timer. Stop, mens det er sjovt. - **Husk fisketegn til dig selv** (18-65 år) – børn under 18 fisker gratis. - **Tag snacks med.** Seriøst. Halvdelen af alle afbrudte fisketure skyldes sult, ikke manglende fisk. - **Lad barnet gøre tingene selv** – også når det går langsommere. Det er dét, der skaber en lystfisker. ## Ofte stillede spørgsmål **Hvad koster et godt fiskesæt til børn?** 150-350 kr. for et komplet juniorsæt. Undgå de billigste legetøjssæt under 100 kr. – de går i stykker og frustrerer. **Hvor gammel skal et barn være for at fiske?** Fra 3-4 år kan de fleste være med til medefiskeri med prop, hvis en voksen hjælper med kast og kroge. **Skal børn have fisketegn?** Nej, fisketegn er først lovpligtigt fra 18 år. **Hvad er den nemmeste fisk for børn at fange?** Skaller og aborrer i søen – eller makrel fra molen om sommeren, hvis I vil have fart over feltet. --- *Denne artikel indeholder affiliate-links. Det koster dig ikke ekstra, men støtter sidens arbejde, hvis du køber via links.* ### Bedste fiskestang til begyndere 2026 – komplet guide til dit første grej URL: https://www.fangenfisk.dk/bedste-fiskestang-til-begyndere-2026-komplet-guide-til-dit-forste-grej/ Last updated: 2026-07-25T20:54:53.000Z Står du og skal købe din første fiskestang, er det nemt at fare vild. Der findes hundredvis af modeller, og priserne spænder fra 150 til flere tusinde kroner. Den gode nyhed: Som begynder behøver du ikke bruge en formue. En fornuftig stang til 300-600 kr. kan sagtens følge dig de første mange sæsoner. I denne guide får du mine konkrete anbefalinger – og lige så vigtigt: en forklaring på, *hvorfor* de passer til dig som ny lystfisker. ## Det korte svar Har du travlt, er her min anbefaling: Køb en **spinnestang på 8-9 fod med kastevægt 10-30 gram** og et **fastspolehjul i størrelse 2500-3000**. Den kombination dækker 90 % af det fiskeri, en begynder møder i Danmark – kystfiskeri efter havørred, makrel fra molen, aborrer og gedder i søen. ## Sådan vælger du din første stang – 3 ting der betyder noget ### 1\. Længden - **7-8 fod (ca. 2,1-2,4 m):** God til søer, åer og fiskeri fra båd. Nem at håndtere for børn og i trange omgivelser. - **8-9 fod (ca. 2,4-2,7 m):** Den alsidige mellemvej – og mit bud til de fleste begyndere. - **9-10 fod (ca. 2,7-3 m):** Til kystfiskeri, hvor lange kast gør en forskel. ### 2\. Kastevægten Kastevægten fortæller, hvor tunge blink og agn stangen er bygget til. En kastevægt på **10-30 gram** rammer bredt: lette blink til aborre og havørred i den ene ende, tungere makrelblink i den anden. ### 3\. Prisen – hvad får du reelt for pengene? - **Under 300 kr.:** Fungerer, men ofte tunge stænger og hjul med dårlig bremse. Okay til at prøve fiskeri af – og til børn. - **300-700 kr.:** Sweet spot for begyndere. Her får du lette stænger, ordentlige hjul og grej, der holder i årevis. - **Over 700 kr.:** Bedre komfort og finesse, men forskellen mærkes først, når du har fisket et stykke tid. ## Mine anbefalinger i 2026 *(Tjek altid den aktuelle pris via linkene – priserne svinger med tilbud og sæson.)* ### Bedste allround-valg til begynderen: Abu Garcia spinnestang Abu Garcia har i årevis haft klassiske begynderstanger – og med god grund. De er lette, robuste og findes i præcis de længder og kastevægte, jeg anbefaler ovenfor. Kombinér den med et Shimano-hjul i 2400-størrelsen, og du har et sæt, der kan det hele. **Godt til:** Kyst, havn, sø – alt det grundlæggende. **Typisk pris:** 400-600 kr. for stangen. 👉 [Se prisen på Abu Garcia stangen her](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=44512&htmlurl=https://fiskpaakrogen.dk/1653-abu-garcia-tormentor2-spinnestang.html&ref=fangenfisk.dk#/550-storrelse-9%5F7%5F28gr) ### Bedste budgetvalg: Abu Garcia eller Kinetic begyndersæt Vil du bare i gang uden at tænke over sammensætningen, findes der komplette sæt med stang, hjul og line fra mærker som Abu Garcia og Kinetic. Kvaliteten er ærlig for prisen – ikke prangende, men fuldt brugbar. **Godt til:** Den prisbevidste, sommerhuset, "lad os nu se om det er noget for mig". **Typisk pris:** 350-1.000kr. for et komplet sæt. 👉 [Se udvalget af begyndersæt her](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=44512&htmlurl=https://fiskpaakrogen.dk/1493-abu-garcia-diplomat-v2-travel-combo.html&ref=fangenfisk.dk#/2845-storrelse-9%5F12%5F32gr) ### Bedste valg til kystfiskeri: Westin W3 Powercast / tilsvarende 9-fods kyststang Ved du allerede nu, at det er havørred fra kysten, der trækker, så gå efter en dedikeret kyststang på 9 fod med kastevægt omkring 10-30 gram. Westins W-serie er et populært valg med god kastefornemmelse – den koster lidt mere, men er også en stang, du ikke vokser fra. **Godt til:** Havørred, hornfisk og makrel fra kysten. **Typisk pris:** 600-1.000 kr. 👉 [Se kyststænger her](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=44512&htmlurl=https://fiskpaakrogen.dk/984-westin-w3-spin-2nd.html&ref=fangenfisk.dk) ## Glem ikke resten af udstyret En stang uden det rigtige tilbehør fanger ingen fisk. Som minimum skal du bruge: - **Fastspolehjul str. 2500-3000** – gerne med jævn bremse (vigtigere end antal kuglelejer). - **Line:** 0,20-0,25 mm nylonline er tilgivende og billig til at starte med. - **En håndfuld blink i 10-25 gram** – klassikere som Sømmet, Snurrebassen eller almindelige kystblink fanger stadig fisk år efter år. - **Fisketegn:** Husk det lovpligtige fisketegn (18-65 år), som købes nemt online hos Fiskeristyrelsen. 👉 [Se startpakker med blink og tilbehør](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=44512&htmlurl=https://fiskpaakrogen.dk/1629-sfg-kystblink-klassisk.html&ref=fangenfisk.dk) ## Ofte stillede spørgsmål **Hvad koster en god begynderstang?** Regn med 300-600 kr. for stangen alene eller 400-800 kr. for et komplet sæt af fornuftig kvalitet. **Kan jeg bruge den samme stang til sø og kyst?** Ja – en 8-9 fods spinnestang med kastevægt 10-40 g fungerer begge steder. Det er derfor, den er mit standardråd. **Hvilken stang skal jeg vælge til et barn?** Gå efter 6-7 fod og lav vægt, så armene kan følge med. Se min guide til fiskesæt til børn. **Hvornår er den bedste tid at starte som lystfisker?** Lige nu. Forår og sommer byder på hornfisk og makrel – noget af det nemmeste og sjoveste fiskeri for nye lystfiskere. Se min [fiskekalender ](https://www.fangenfisk.dk/hvilke-fisk-kan-man-fange-nu-min-personlige-fiskekalender/)for, hvad der kan fanges i denne måned. --- *Denne artikel indeholder affiliate-links. Det koster dig ikke ekstra, men støtter sidens arbejde, hvis du køber via links.* ### Makrelfiskeri: Det bedste grej til makrel i 2026 (sæsonen er i gang NU) URL: https://www.fangenfisk.dk/makrelfiskeri-det-bedste-grej-til-makrel-i-2026-saesonen-er-i-gang-nu/ Last updated: 2026-08-31T20:16:23.000Z Højsommeren er makreltid. Fra juli til september trækker stimerne ind langs de danske kyster, og så er der fest på moler og havnekajer landet over. Makrellen er hurtig, stærk og bider villigt – og derfor er den også den perfekte fisk, hvis du vil have garanti for action (eller have børn med, der ikke gider vente). Men grejet betyder noget. Her er, hvad der virker – og hvad du roligt kan lade blive i butikken. ## Det korte svar Du skal bruge: en **spinnestang på 8-9 fod (kastevægt 20-40 g)**, et **makrelforfang med 3-5 kroge**, et **blink eller lod på 20-30 gram** som kastevægt – og en spand til fangsten. Det hele kan købes for under 200 kr. oveni stangen. ## Makrelforfang – det vigtigste indkøb Det klassiske makrelforfang (også kaldet hegle eller sildeforfang) er små glimtende kroge på række, der efterligner en stime småfisk. Når makrellerne er der, kan du kroge 2-3 fisk i ét kast. **Det skal du kigge efter:** - **3-5 kroge** er passende – forfang med 6-7 kroge filtrer mere, end de fanger. - **Krogstørrelse 2-6** til makrel. - Køb **flere styk** – forfang filtrer og går i stykker, og der er intet værre end at stå med bidende fisk og ødelagt grej. 👉 [Se makrelforfang her](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=44512&htmlurl=https://fiskpaakrogen.dk/105-westland-makrelforfang-3.html&ref=fangenfisk.dk) ## Blink til makrel Fisker du uden forfang – eller vil du hellere mærke kampen på ét enkelt blink – så vælg et slankt, sølvblankt blink på 15-30 gram. Makrellen jager småfisk, og slanke, hurtige blink i sølv, blåt eller grønt er svære at slå. **Sikre klassikere:** Almindelige sildeblink, tobisblink og slanke kystblink i 20-28 g. Farven betyder mindre end tempoet – spin hjem i god fart, gerne med små ryk. 👉 [Se makrelblink her](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=44512&uid=makrelfiskeri-det-bedste-grej-til-makrel-i-2026-saesonen-er-i-gang-nu&htmlurl=https://fiskpaakrogen.dk/8-blink&ref=fangenfisk.dk) ## Stang og hjul – du har måske allerede det rigtige Har du en almindelig spinnestang på 8-9 fod med kastevægt op til 40 gram, er du dækket ind. Skal du købe nyt, så læs min [guide til de bedste begynderstænger](https://www.fangenfisk.dk/bedste-fiskestang-til-begyndere-2026-komplet-guide-til-dit-forste-grej/) – de samme stænger er perfekte til makrel. Hjulet må gerne være i størrelse 2500-3000 med jævn bremse: makrellens udløb er korte men eksplosive, og en hakkende bremse koster fisk. 👉 [Se spinnestænger til makrel](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=44512&htmlurl=https://fiskpaakrogen.dk/1493-abu-garcia-diplomat-v2-travel-combo.html&ref=fangenfisk.dk#/2845-storrelse-9%5F12%5F32gr) ## Hvor og hvornår fanger du makrellen? - **Tidspunkt på året:** Juli, august og starten af september er højsæson. Se [fiskekalenderen](https://www.fangenfisk.dk/hvilke-fisk-kan-man-fange-nu-min-personlige-fiskekalender/) for de aktuelle måneder. - **Tidspunkt på dagen:** Tidlig morgen og aften er bedst, men makrel kan fanges hele dagen, når stimerne er inde. - **Steder:** Moler, havneindløb og badebroer med dybt vand tæt på land. Vestkystens moler, Øresundskysten og de fleste større havne leverer år efter år. - **Kend tegnene:** Ser du fugle, der styrtdykker, eller småfisk der "koger" i overfladen, er makrellerne der med stor sandsynlighed. ## Husk til makrelturen - **Spand eller køletaske med is** – makrel er en fed fisk, der hurtigt taber kvalitet i varmen. På is er den til gengæld fantastisk spisefisk. - **Tang eller krogløser** – makrellen sluger gerne dybt. - **Fisketegn** – lovpligtigt for alle mellem 18 og 65 år. - **En kniv** – rens fangsten på stedet, så smager den bedst. 👉 [Se fiskespande, tænger og tilbehør](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=44512&htmlurl=https://fiskpaakrogen.dk/18-fiske-tilbeh%C3%B8r&ref=fangenfisk.dk) ## Ofte stillede spørgsmål **Hvad er det bedste tidspunkt at fange makrel?** Juli-september, og gerne morgen eller aften. Men er stimerne inde, bider de døgnet rundt. **Kan børn fiske makrel?** Ja – det er noget af det bedste børnefiskeri overhovedet, fordi der sker noget hele tiden. Se også min guide til fiskesæt til børn. **Hvor dybt skal jeg fiske?** Lad blinket/forfanget synke 5-10 sekunder før indspinning, og varier dybden, til du finder fiskene. **Er makrel god at spise?** Fremragende – grillet, røget eller stegt. Men den skal på is hurtigt efter fangst. --- *Denne artikel indeholder affiliate-links. Det koster dig ikke ekstra, men støtter sidens arbejde, hvis du køber via links.* ### Sådan planlægger du en fisketur – især hvis det er mere end bare en endagstur URL: https://www.fangenfisk.dk/sadan-planlaegger-du-en-fisketur-isaer-hvis-det-er-mere-end-bare-en-endagstur/ Last updated: 2026-01-14T13:37:54.000Z Der er stor forskel på at smutte en tur ned til det lokale vand efter arbejde – og på at planlægge en fisketur, hvor du kører væk hjemmefra og måske skal være af sted en hel weekend eller længere. Jeg har selv prøvet begge dele. Og jeg har også prøvet at stå et fremmed sted, langt fra nærmeste grejbutik, med grej der ikke virker, regler jeg ikke helt havde styr på – og følelsen af, at det hele kunne have været undgået med lidt bedre forberedelse. Her er de ting, jeg selv altid prøver at have styr på, når jeg planlægger en fisketur væk hjemmefra. ## Tjek reglerne for det lokale fiskevand Noget af det vigtigste – og mest oversete – er at sætte sig ind i **de lokale regler**, før du tager af sted. Selvom fiskeri er fiskeri, er reglerne langt fra ens: - Er der [**fredningsbælter**](https://www.fangenfisk.dk/fredningsbaelter-i-danmark-sadan-undgar-du-boder-og-beskytter-fiskene/) i området? - Må du fiske hele året, eller er der sæsonlukninger? - Er der særlige regler for bestemte stræk? Især hvis du fisker i et nyt område eller i udlandet, kan reglerne være markant anderledes end dem, du er vant til hjemmefra. Brug lidt tid på at undersøge det – det giver ro i maven, når du står ved vandet. ## Kend fredninger, mindstemål og hvad du må hjemtage Ud over hvor du må fiske, er det vigtigt at vide: - Hvilke fisk er **fredede**? - Hvad er **mindstemål** og evt. maksmål? - Må fisken hjemtages – eller skal den genudsættes? Reglerne kan variere fra område til område og fra art til art. Især ved laksefiskeri, kystfiskeri og å-fiskeri er der ofte helt konkrete krav. ## Husk fiskekort og adgang – især i åer og søer Fisker du i søer eller åer, kræver det ofte mere end bare et fisketegn. Et godt eksempel er **Skjern Å**, hvor laksefiskeri kræver: - [Fisketegn](https://www.fangenfisk.dk/fisketegn-i-danmark-regler-pris-og-hvordan-du-kommer-i-gang-med-fiskeri/) - Lokalt fiskekort - Kendskab til meget specifikke regler for hjemtagning Det samme gælder mange andre åer og søer i Danmark, hvor fiskeretten administreres af lokale foreninger eller lodsejere. Tjek altid: - Hvem råder over vandet - Hvilke kort der kræves - Hvad reglerne er for netop dét område ## Find bolig tæt på fiskeriet Hvis turen strækker sig over flere dage, betyder logistik mere, end man tror. Jeg prøver personligt at bo **så tæt på fiskevandet som muligt**, så jeg: - Undgår lange køreture morgen og aften - Kan udnytte de gode tidspunkter (tidlig morgen / sen aften) - Har mulighed for at tage en pause midt på dagen Jeg har ofte brugt **Novasol** til at finde ferieboliger, men det kan også betale sig at: - Google generel udlejning i området - Kigge efter lokale private udlejere Jeg har flere gange oplevet, at lokale tilbyder billig og fleksibel overnatning, som aldrig dukker op på de store portaler. ## Medbring backup-grej – det er guld værd Det her er et punkt, jeg har lært på den hårde måde. Der er ikke meget ved at være på fisketur, hvis: - Dit hjul går i stykker - En top knækker - Noget essentielt svigter – og nærmeste grejbutik er langt væk Hvis jeg skal på tur, prøver jeg altid at have: - Ekstra hjul **eller** - [En ekstra stang/hjul-kombination](https://www.fangenfisk.dk/bedste-fiskestaenger-til-havorred-guide-2025/) Det fylder lidt mere i bilen, ja – men det kan redde hele turen. ## Tøj og praktisk udstyr – hellere for meget end for lidt Godt grej hjælper ikke meget, hvis du fryser eller er gennemblødt. Husk: - [Tøj der matcher **årstiden**](https://www.fangenfisk.dk/bedste-fisketoj-til-vinter-og-kolde-maneder/) - Vind- og vandtæt overtøj - Ekstra lag - Gerne et **ekstra sæt tøj**, hvis du bliver våd Især ved kyst- og åfiskeri kan vejret skifte hurtigt, og det er langt sjovere at fiske, når man er tør og varm. ## Lidt forberedelse giver mere fisketid For mig handler planlægning ikke om at gøre fiskeri besværligt – men om at give mig selv de bedste forudsætninger for at nyde turen. Når regler, bolig, grej og praktiske ting er på plads: - Kan jeg fokusere på fiskeriet - Slappe mere af - Og få mere ud af tiden ved vandet Hvis du er ny i fiskeriet eller planlægger din første fisketur væk hjemmefra, så håber jeg, at ovenstående kan spare dig for nogle af de fejl, jeg selv har begået undervejs. Og husk: ingen tur er spildt – men nogle bliver bare bedre med lidt forberedelse. ### Knudshoved Odde – måske Danmarks bedste plads til havørredfiskeri URL: https://www.fangenfisk.dk/knudshoved-odde-maske-danmarks-bedste-plads-til-havorredfiskeri/ Last updated: 2025-11-07T13:25:47.000Z Knudshoved Odde er for mange lystfiskere et af de mest spændende steder i Danmark at fiske efter havørred. Fra begyndelsen af odden og helt ud til spidsen venter over 10 kilometer med fantastisk fiskevand, varieret bund og masser af gode spots på begge sider. Her finder du alt, hvad hjertet begærer – fra tangbælter og sandbund til pynter, vige og strømfyldte partier, hvor havørreden ofte jager. ### Parkering og adgang Når du ankommer til området, kan du vælge at parkere på den første parkeringsplads ved [**Knudsskovvej**](https://maps.app.goo.gl/AH38oTkWXQ4FykRs6?ref=fangenfisk.dk). Herfra kan du fiske i begge retninger, og vandet er ideelt både til spin og flue. Bunden består af tangbælter og sand, så det er forholdsvis nemt at vadefiske her. Vil du helt ud mod spidsen, kan du fortsætte til [**Knudshoved Odde parkering**](https://maps.app.goo.gl/gdoNPoqf8AUwqoTe6?ref=fangenfisk.dk) – længere ud kommer du ikke i bil. Herfra venter en længere gåtur, og mange vælger at tage en cykel med for at spare kræfter til fiskeriet. ### Hvilken side skal du vælge? Begge sider af odden kan give fantastisk fiskeri, men mange – undertegnede inklusiv – foretrækker sydsiden. Når du bevæger dig langs kysten, passerer du utallige små pynter og vige. Det ene spot ser bedre ud end det andet, og ofte står der fisk netop på kanten af pynterne, hvor trækkende havørreder kommer forbi. ### Bundforhold og fiskestrategi Bundforholdene skifter hele vejen ud langs odden – blæretang, sten, sand og ålegræs afløser hinanden. Nogle stræk er lettere at vade end andre, så vælg de steder, der passer til din stil og erfaring. Det kan være en god idé at have en plan for, hvordan du vil fiske strækket. Vil du fiske hele vejen grundigt igennem, eller fokusere på pynterne og springe vigene over? En anden klassisk strategi er at gå langt ud – måske helt til spidsen – og så fiske sig stille og roligt tilbage igen. ### Praktiske tips Uanset hvordan du griber dagen an, bør du **have alt med fra starten**. Der er langt tilbage til bilen, så sørg for mad, drikke og ekstra grej. Skal du helt ud på spidsen, så sæt en hel dag af – det er turen værd. Vær også opmærksom på **vind og vejr**. Ved visse forhold kan der samle sig drivende ålegræs, men fordelen ved Knudshoved Odde er, at du næsten altid kan finde fiskbart vand ved at skifte side. Bemærk, at du nogle steder skal krydse marker for at komme ned til vandet – vis hensyn, og brug eksisterende stier, hvor det er muligt. ### Hvad synes du? *Har du selv erfaringer fra Knudshoved Odde? Del gerne dine oplevelser i kommentarfeltet herunder (Du skal være logget ind for at skrive en kommentar).* ### Bedste fisketøj til vinter og kolde måneder URL: https://www.fangenfisk.dk/bedste-fisketoj-til-vinter-og-kolde-maneder/ Last updated: 2025-09-15T20:48:10.000Z Når temperaturen falder, og vinden bider, handler det rigtige fisketøj ikke bare om komfort – men om at kunne blive ved med at fiske. Vinterhalvåret kan være noget af det mest givende fiskeri, men kun hvis du kan holde varmen og samtidig bevare bevægeligheden. Her får du mine erfaringer og tips til, hvordan du klæder dig på til kystfiskeri i de kolde måneder. ## Lag-på-lag princippet Det klassiske råd virker stadig, klæd dig i flere lag, så du kan regulere varmen. 1. **Inderste lag (undertøj):** Svedtransporterende uld eller syntetisk materiale. Bomuld duer ikke – det bliver vådt og koldt 2. **Mellemlag:** Uldtrøjer eller fleece, der holder på varmen uden at fylde for meget 3. **Yderlag:** En vindtæt og åndbar skaljakke, der beskytter mod regn, blæst og bølger I waders er det især lagene, der gør forskellen. Flere lag skaber luft, og det er faktisk luften mellem lagene, der isolerer og holder det kolde vand på afstand fra kroppen. ## Vinterwaders og fodtøj - **Åndbare waders** fungerer hele året, men kræver ekstra lag under om vinteren (selv bruger jeg et inderlag af merino uld, og en fleece eller merino buks som mellemlag) - **Neoprenwaders** er varmere i sig selv, men kan føles tunge og mindre fleksible - **Til fødderne** bruger jeg tykke uldsokker og en god støvle med plads til luft, så du undgår kolde tæer (fryser du ekstremt meget kan du køre to uldsokker, eller evt. overveje en [sål med indbygget el-varme](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&uid=fisketoj&htmlurl=https://fiskegrej.dk/nordic-heat-varmesal.html&ref=fangenfisk.dk)) ## Handsker og hue - En tynd uld- eller fleecehue er guld værd. Kroppen mister meget varme gennem hovedet (selv bruger jeg en hue lavet af merino uld) - Handsker er lidt af en balance – fingerhandsker giver bedre føling, men luffer holder bedre på varmen. Selv foretrækker jeg "halv-finger" handsker, så jeg nemmere kan binde forfang og skifte blink eller flue uden at tage dem af, samtidig holder de på varmen selvom de bliver våde ## Mine erfaringer fra kysten Når jeg fisker efter havørred om vinteren, bruger jeg næsten altid åndbare waders med varme lag under. Jeg bruger min normale vadejakke der holder vind og vand væk, men tilføjer gerne et inderlag og mellemlag. Til føder bruger jeg tykke uldsokker, og hvis vandtemperaturen nærmer sig frysepunktet bruger jeg gerne to par uldsokker, det kan virke voldsomt men der er taget højde for plads til disse lag i mine vadestøvler. ## Aktuelle anbefalinger Hvis jeg selv skulle købe nyt fisketøj til vinteren i dag, ville jeg kigge efter disse beklædningsdele: - **Merino Uldundertøj** \- Fx denne model: [Aclima Warmwool Trøje Crew Neck](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&uid=fisketoj&htmlurl=https://fiskegrej.dk/aclima-warmwool-troje-crew.html&ref=fangenfisk.dk) - **Merino bukser** til under waders - Fx denne model: [Aclima Warmwool Buks Black](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&uid=fisketoj&htmlurl=https://fiskegrej.dk/aclima-warmwool-buks.html&ref=fangenfisk.dk) - **Merino hue** \- Fx denne model: [Vision Merino Natives Beanie](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&uid=fisketoj&htmlurl=https://fiskegrej.dk/vision-merino-natives-beanie-gra.html&ref=fangenfisk.dk) - **Vadejakke der holder regn og vind væk** \- Fx denne model: [Patagonia Swiftcurrent Vadejakke](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&uid=fisketoj&htmlurl=https://fiskegrej.dk/patagonia-swiftcurrent-vadejakke-river-rock-green.html&ref=fangenfisk.dk) - **Halsedisse** til de blæsende dage - Fx denne model: [Aclima Warmwool](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&uid=fisketoj&htmlurl=https://fiskegrej.dk/aclima-warmwool-headover-w-windwool.html&ref=fangenfisk.dk) - **Varme sokker i uld** \- Fx denne model: [Simms Merino Thermal OTC Sok](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&uid=fisketoj&htmlurl=https://fiskegrej.dk/simms-merino-thermal-otc-sok.html&ref=fangenfisk.dk) - **Fiskerhandsker** i Merino der holder varmen selvom de bliver våde - Fx denne model: [Sealskinz Welney Fingerless Merino handske](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&uid=fisketoj&htmlurl=https://fiskegrej.dk/sealskinz-welney-fingerless-merino-handske.html&ref=fangenfisk.dk) *Har du spørgsmål til fisketøj eller egne erfaringer du ønsker at dele, måske hvilke fisketøj sæt du foretrækker? Så skriv en kommentar her under.* ### Tun i Øresund – derfor vender kæmperne tilbage URL: https://www.fangenfisk.dk/tun-i-oresund-derfor-vender-kaemperne-tilbage/ Last updated: 2025-09-14T18:57:03.000Z I de seneste år er der blevet observeret flere og flere **blåfinnede tun** i Øresund, og for mange lystfiskere og naturinteresserede er det et fascinerende syn. Selvom det i dag ikke er tilladt at fiske efter tun i Danmark, kan man være heldig at opleve dem, når de springer fri af vandet eller jager stimer af småfisk. ## Hvorfor er tunen tilbage i danske farvande? For blot få årtier siden var tunen stort set forsvundet fra de danske farvande. Men nu ser vi igen kæmper på over 200 kg i Øresund. Ifølge forskere fra **DTU Aqua** og samarbejdspartnere skyldes det en kombination af flere faktorer: - **Forskning og mærkningsprojekter** I Øresund og Skagerrak har forskere fanget og mærket tun for at kortlægge deres vandringer. De indsamler data om vandtemperatur, dybde og fødetilgængelighed, og resultaterne viser, at tunen i høj grad følger byttefisk som sild og makrel. - **Vandtemperatur** Tunen er i stand til at holde en højere kropstemperatur end vandet omkring den, men den trives bedst, når temperaturen er over ca. 10 °C. De seneste års varmere sensomre gør derfor Øresund mere attraktivt for tun, der kan jage i overfladen, selv tæt på kysten. - **Fødetilgængelighed** Øresund er rig på byttefisk, især i sensommeren og efteråret, hvor makrel- og sildestimer trækker gennem området. Når føden er til stede, følger rovdyrene trop – og tunen er ingen undtagelse. ## Hvor kan man opleve tunen? Selvom man ikke må fiske efter tun i Danmark, er der stadig mulighed for at se dem. **Øresundsakvariet** i Helsingør arrangerer hvert år “tunsafarier”, hvor man kan komme ud med båd og opleve de enorme fisk springe fri af vandet, men du kan også være heldig at se dem fra kysten. ## Min egen oplevelse fra Helsingør Nordmole Jeg har selv været på en fisketur på et af mine [favorit fiskespot i Helsingør](https://www.fangenfisk.dk/bedste-havorred-spots-i-danmark-sjaelland-og-bornholm/) og set flere tun springe længere ude i vandet. Det var et helt særligt syn – kæmpe fisk, der bryder overfladen i jagten på småfisk. Som lystfisker er det en helt unik naturoplevelse Øresund kan byde på. ## Følg med i observationer Hvis du er interesseret i at følge med i, hvor og hvornår tun bliver spottet i Øresund, findes der en aktiv [Tun i Danmark Facebook-gruppe](https://www.facebook.com/groups/442540937733669), hvor passioneret folk deler meldinger, billeder og oplevelser. ### Sådan finder du dine egne spots til havørred URL: https://www.fangenfisk.dk/sadan-finder-du-dine-egne-spots-til-havorred/ Last updated: 2025-09-08T17:14:19.000Z At finde de rigtige havørredpladser kan virke uoverskueligt, men det behøver det ikke være. Jeg har efterhånden fisket utallige timer langs de danske kyster, og gennem tiden har jeg lært, hvad jeg kigger efter, når jeg skal finde et nyt spot. Her deler jeg mine erfaringer – så du kan komme hurtigere i gang med at opdage dine egne favoritpladser. ## Hvad jeg kigger efter i et spot Når jeg står ved vandet, leder jeg efter variation og skjul. Havørreden elsker steder, hvor den kan jage og samtidig føle sig tryg. Jeg kigger især efter: - **Badekar og leopardbund** – de mørke pletter og render, hvor fisken ofte patruljerer - **Tangbuske og blæretang** – skjulesteder for både fisk og byttedyr - **Rev, sten og strøm** – steder hvor strøm brydes, og hvor småfisk presses sammen - **Ferskvandsudløb** – særligt om vinteren kan de være rene magnetpladser Finder jeg et spot, hvor der er rejer, tobis eller småfisk tæt på land, ved jeg, at chancen for havørred er god. Omvendt, er bunden helt bar og sandet uden variation, så springer jeg ofte hurtigt videre – den type bund er mere oplagt til fladfisk end havørred. ## Årstiderne ændrer spillet Jeg kigger efter de samme forhold året rundt, men nogle mønstre går igen: - **Vinter**: lavvandede områder, badekar, fjorde med mudderbund eller pladser med ferskvandsudløb. Vandet her varmes hurtigt op, og fiskene søger ofte ind - **Forår & efterår**: klassiske kystpladser med badekar og rev, hvor fiskene trækker langs kysten - **Sommer**: tidlige morgener eller sene aftener, gerne med lidt dybere vand i nærheden ## Vind og vejr – mit synspunkt Jeg har fanget havørreder i alt slags vejr – fladt vand og solskin, blæst, regn og sne. I starten gik jeg slet ikke op i forholdene, og det gjorde det meget lettere bare at komme afsted. Senere har jeg lært, at det kan være nyttigt at notere vind, bølger, strøm og vandstand, når man fanger en fisk – men jeg vil ikke lade det styre hele min planlægning. Mit bedste råd: **tag afsted uanset forholdene**. Havørreden er derude, og du lærer mere af at fiske end af at vente på “perfekte” forhold. ## Research hjemmefra Jeg bruger ofte Google Maps i satellitvisning. Her kan du se: - Mørke områder i vandet (tang og badekar) - Rev, høfter og tanger - Små bugter og vige, hvor kysten bøjer ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/09/hav--rred-spot.jpg) Husk at kystlinjer kan ændre sig over tid, men Maps giver et rigtig godt første indtryk. Finder jeg et område, der ser spændende ud, skriver jeg det på min liste og tester det, når jeg kan. ## Waders og klassiske fejl En af de største fejl, jeg selv har lavet, er at tage ud uden waders. Nogle pladser kan fint fiskes fra land, men mange kræver altså, at du kommer lidt længere ud. Jeg starter dog altid med at affiske det første stykke helt inde fra land, før jeg vader ud – ofte kan der stå fisk helt inde tæt på land. ## Sådan tester jeg et nyt spot Når jeg prøver et nyt spot, affisker jeg det systematisk og bruger ikke for lang tid, medmindre jeg virkelig tror på det. Giver det ikke noget, går jeg videre og gemmer pladsen til en anden dag. Nogle gange skriver jeg noter som “denne plads kunne være god om vinteren” – så ved jeg, hvornår jeg skal tilbage. ## Grej og spotvalg Mit grej ændrer sig sjældent, uanset spot. Jeg har [mine faste favoritter](https://www.fangenfisk.dk/mine-to-sikre-kort-til-havorred-pa-kysten/) – både spin og flue – som jeg ved virker. Det vigtigste er at tro på det, man fisker med, og bruge tiden i vandet i stedet for at skifte agn hele tiden. Eneste undtagelse, hvis min makker fanger mange fisk, og jeg ikke mærker noget, så kan det være en god idé at skifte til noget der minder om det der virker for makkeren. I sidste ende handler det om at komme afsted og prøve sig frem. Nogle dage finder man fisk, andre gange gør man ikke – men hver tur giver erfaring, og langsomt lærer man, hvilke pladser der virker for én selv. Har du selv nogle tricks, du bruger, når du leder efter nye spots? Eller et godt råd til andre fiskere? Smid gerne en kommentar – jeg vil rigtig gerne høre om andres erfaringer. ### Bedste fiskestænger til havørred (guide 2025) URL: https://www.fangenfisk.dk/bedste-fiskestaenger-til-havorred-guide-2025/ Last updated: 2025-09-03T12:29:26.000Z At vælge den rigtige fiskestang til kysten kan være lidt af en jungle. Jeg har selv været hele vejen rundt – fra billige begynderstænger til dyre high-end modeller – og i denne artikel deler jeg mine erfaringer med, hvad der fungerer bedst til havørredfiskeri. ## Hvad jeg kigger efter i en kyststang Når jeg vælger en kyststang, handler det om en kombination af kast, føling og praktik. Jeg går næsten altid efter en **9 fods stang med en kastevægt omkring 7–30 gram**. Den længde giver mig en god balance mellem lange kast og kontrol tæt på land, og kastevægten dækker det meste endegrej, jeg bruger til havørred. Samtidig foretrækker jeg **4-delte modeller**, fordi de er meget nemmere at have med. De fylder mindre, kan være i bilen eller tasken, og jeg slipper for at slæbe en lang stangholder rundt. Kvaliteten på moderne 4-delte stænger er så god, at jeg ikke oplever nogen ulemper i forhold til kast eller føling. Jeg har prøvet stænger, hvor toppen var for blød, og det endte ofte med ineffektive kast eller kludder på linen. Det er en af de ting, jeg er mest opmærksom på, når jeg kigger efter en ny stang. ## Min favoritstang lige nu I dag bruger jeg en [**Westin W8, 9 fod (7–30 g)**](https://www.fangenfisk.dk/mit-foretrukne-fiskesaet-til-kysten-efter-havorred/). Den passer perfekt til min lidt aggressive kastestil og kroger fiskene godt. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/09/Min-Westin-W8-til-hav--rredfiskeri-1.jpg) Tidligere havde jeg fx en [Savage Gear Parabellum](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/savage-gear-parabellum-ccs-4-delt.html&ref=fangenfisk.dk) i 10 fod. Det er en stang, mange taler godt om, men for mig var den for blød. Kastene blev upræcise, og linen kunne vikle sig rundt om stangspidsen. Så selv populære stænger som Parabellum passer ikke nødvendigvis til alle. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/09/Parabellum-fiskestang-1.jpg) Jeg har også flere 7, 8 og 10 fods stænger liggende, men jeg vender altid tilbage til 9 fod. For mig er det længden, der giver den bedste kombination af kastelængde og kontrol. ## 8 fod, 9 fod – eller noget helt tredje? Til kystfiskeri efter havørred er 9 fod min klare favorit. Den er lang nok til at levere de nødvendige kast, men stadig nem at styre. Med en kastevægt på 7–30 g kan jeg fiske med næsten alt – små blink på stille dage eller tunge woblere i blæsevejr. Nogle gange tager jeg en lettere stang med, fx til streetfishing i København. Her er det rart med en kortere stang, som er lettere at bære rundt på, og som gør fighten lidt sjovere. ## Hvis jeg skulle starte i dag Er du helt ny og skal købe din første fiskestang, så ville jeg gå efter en 9 fods med en kastevægt omkring 7–30 g, eller lignende, hedder den fx 10–28 g er det også helt fint. Det er en allround fiskestang, der kan det meste, og du behøver ikke gå efter det dyreste mærke fra starten. Budgettet betyder selvfølgelig noget, men du får meget ud af bare at vælge rigtigt i længde og kastevægt. Har du spørgsmål, så skriv gerne en kommentar – jeg hjælper gerne med input til stangvalg, bemærk du skal logge ind med din email for at skrive en kommentar. ## Mere grej med tiden Selv har jeg en blanding af forskellige stænger – min Westin W8 til kysten, et par UL-stænger og et par fluestænger. Men det er bestemt ikke nødvendigt at have flere. Du kan sagtens nøjes med én god 9 fods stang og fange masser af havørreder. Det er bare som med andre hobbies, man får hurtigt lyst til at prøve noget nyt grej, når man først er bidt af det. ## Mine anbefalinger - [**Westin W8 9’ (7–30 g)** – min favorit til kysten](https://www.fangenfisk.dk/mit-foretrukne-fiskesaet-til-kysten-efter-havorred/) - Et bud på en mere budgetvenlig fiskestang kunne fx være denne [Westin W2, 9 fod, (7-30 g)](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/westin-w2-spin-4-delt.html&ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/09/Westin-W2-Spin-4-delt--1.jpg) [Westin W2 stangen kan købes her](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/westin-w2-spin-4-delt.html&ref=fangenfisk.dk) ## Sådan ser jeg på det For mig handler det ikke om at have den dyreste stang, men om at finde én, der passer til min måde at fiske på. En 9 fods allround-stang med 7–30 g kastevægt er et rigtig godt sted at starte, og så kan du altid udvide med mere grej, hvis lysten melder sig. *Hvilken fiskestang bruger du selv til kysten, og hvorfor? Skriv gerne en kommentar.* ### Bedste havørred spots i Danmark – Sjælland og Bornholm URL: https://www.fangenfisk.dk/bedste-havorred-spots-i-danmark-sjaelland-og-bornholm/ Last updated: 2025-10-21T14:31:01.000Z Når man snakker om de bedste havørred spots i Danmark, bliver der hurtigt kastet om sig med klassikere fra hele landet: Fyn, Djursland, Stevns og Møn. Men for mig er det især Sjælland og Bornholm, der står som de helt særlige steder. Det er her, jeg fisker mest, og det er her, jeg har haft mine største oplevelser med havørreder. Artiklen her er ikke en komplet oversigt over alle pladser i Danmark, men mit bud på nogle af de spots, jeg godt kan lide at køre til. ## Hvorfor jeg holder af Sjælland og Bornholm Jeg bor i København, så det er naturligt for mig at fiske kysterne tæt på. Her er masser af varierede pladser med alt fra fjordfiskeri til åbne kyster, og jeg kan komme afsted uden den store planlægning. Bornholm er noget helt andet. Hvert år starter jeg sæsonen med en tur til øen der har alt, klipper og dybt vand i nord, sandstrande og lavt vand i syd. Man kan altid finde en plads, uanset vind og vejr, for der er aldrig langt til den modsatte side af øen. Og så er naturen noget helt særligt, det føles næsten som at være i et andet land. ## Mine favoritpladser på Sjælland ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/09/Nordmolen-helsing--r.jpg) ### Nordmolen i Helsingør Hvis jeg skal nævne et spot, hvor jeg aldrig har haft en nultur, så er det Nordmolen i Helsingør. Her er altid fisk i området, havørreder, hornfisk, makrel, fladfisk og endda tun, som jeg har set springe om sommeren. Strømmen og dybden gør, at fiskene trækker forbi, før eller siden. Det kræver dog lidt at komme derud – molen er lang, og man skal være godt gående. Til gengæld er det ret komfortabelt, når man først står der. Jeg anbefaler et langt net, da der kan være langt ned til vandet. Jeg har primært fisket her i de varmere måneder, men jeg er sikker på, at pladsen holder fisk året rundt. [Se på Google Maps](https://maps.app.goo.gl/Fviwotgar4S3ksAh7?ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/09/Juleb--k-strand.jpg) ### Julebæk Strand, Nordkysten Om vinteren er Julebæk Strand en af mine go-to pladser. Her finder man store badekar og et lille ferskvandsudløb, der sammen med solopvarmet vand tiltrækker havørrederne i de kolde måneder. Det er et perfekt spot til flue, da det er forholdsvist lavt og ofte dækket af ålegræs der står højt. Jeg har tit oplevet at se stimer af havørreder vende i overfladen på stille dage – og det er en helt særlig oplevelse at kunne kaste direkte til dem. Fiskeriet er bedst, når vand eller strøm skifter. [Se på Google Maps](https://maps.app.goo.gl/vDtBBYSVhVZ9fHG18?ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/09/Verdens-ende-isefjorden.jpg) ### Verdens Ende, Isefjorden Verdens Ende er en klassiker i Isefjorden, og det er med god grund. Her kan man fiske i begge retninger fra parkeringspladsen, og begge holder fisk. Jeg har fanget mange fine havørreder på stedet – både tæt på land i tangbuskene og ude ved det lille rev til højre. Pladsen er nem at komme til, den kan fiskes hele året og fungerer både med spin og flue. Hvis du er ny i fjordfiskeri, er det her et rigtig godt sted at starte. [Se på Google Maps](https://maps.app.goo.gl/YGARBuprgRDjQyun9?ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/09/Kongs--re-isefjorden.jpg) ### Kongsøre Skov, Isefjorden Kongsøre Skov er ikke nogen hemmelig plads, men det er et sikkert valg. Der er masser af vand at dække, og rammer man dagen, kan man opleve store mængder fisk. Fra parkeringspladsen kan du fiske både mod nord og syd, og begge retninger holder havørreder. Her finder man badekar og små rev, der kan fiskes effektivt med spin. Hvis du fluefisker, er waders en nødvendighed, da pladsen er lidt begrænset i bagkast. [Se på Google Maps](https://maps.app.goo.gl/hLNz2Mu4VRu2AGVM7?ref=fangenfisk.dk) > 💡 Skal du afsted på kysten? Så får du mest ud af turen, hvis du står godt og varmt. > Se min guide til [bedste waders til kystfiskeri](https://www.fangenfisk.dk/bedste-waders-til-lystfiskeri-mine-erfaringer-fra-kysten/) og [bedste blink til havørred](https://www.fangenfisk.dk/bedste-blink-til-havorred-mine-erfaringer-fra-kystfiskeriet/) – det er det grej, jeg selv bruger på mange af de spots, jeg nævner her. ## Favoritpladser på Bornholm Bornholm har så mange gode pladser, at det er svært at vælge. Jeg har fanget havørreder både på nord- og sydkysten, og de store fisk kan dukke op overalt. Men her er et par af de steder, jeg vender tilbage til. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/09/fuglereservatet-bornholm.jpg) ### Fuglereservatet (syd for Nexø mod Balka) Et helt særligt sted med store plateauer, lavt vand og masser af blæretang. Her står havørrederne ofte helt inde på det lave vand. Pladsen fisker bedst i let bølgegang eller efterdønninger, men pas på med for meget pålandsvind, da der kan samle sig drivende tang. Husk fredningen nordpå – fiskeriet starter syd for reservatet. [Se på Google Maps](https://maps.app.goo.gl/sfP9F4TGvcXTR7PZ6?ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/09/turistvej-bornholm.jpg) ### Turistvej og revet Et stræk, hvor jeg har haft god succes, især omkring revet. Her kan det betale sig at blive stående og vente på de trækkende fisk, der kommer ind over. [Se på Google Maps](https://maps.app.goo.gl/7CchoNv2f5zg1JS48?ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/09/sommerodde-bornholm.jpg) ### Stenodde og Sommerodde Disse pladser kan være fantastiske i de kolde måneder. Sommerodde er særlig spændende, fordi man kan vade langt ud på revet og kommer du langt nok ud, kan du finde en stor sten at stå på ca. 150 meter fra land. Det er en plads, hvor man ofte står stationært og venter på, at havørrederne kommer forbi. [Se på Google Maps](https://maps.app.goo.gl/1uzrDhddJbUQALWa9?ref=fangenfisk.dk) ## Sådan vælger jeg mine spots Når jeg vælger plads, kigger jeg altid på vind, strøm, vandstand og bølger. Nogle dage vil jeg ud i pålandsvind og bølger, andre dage foretrækker jeg stille forhold med fralandsvind og små rifler på vandet. Jeg skifter også mellem spin og flue alt efter forholdene. For eksempel er Nordmolen oplagt til spin, mens Julebæk ofte fiskes bedst med flue. De fleste pladser kan dog fiskes med begge dele – det handler mest om at tilpasse sig forholdene. Der findes utallige havørredpladser i Danmark, men Sjælland og Bornholm er de steder, jeg selv vender tilbage til igen og igen. Ikke fordi de nødvendigvis er de absolut bedste i hele landet, men fordi det er her, jeg har haft mine bedste oplevelser og nem til gang. Vil du selv i gang, kan du trygt starte på nogle af pladserne her. Fiskene er der, og du kan fange dem i alle slags forhold – det handler bare om at komme ud, prøve sig frem og nyde naturen. > 🔧 Mit eget setup til kysten > Når jeg fisker på Sjælland og Bornholm, bruger jeg: > – [Bedste waders til kystfiskeri](https://www.fangenfisk.dk/bedste-waders-til-lystfiskeri-mine-erfaringer-fra-kysten/) > – [Bedste blink til havørred](https://www.fangenfisk.dk/bedste-blink-til-havorred-mine-erfaringer-fra-kystfiskeriet/) > – [Bedste fiskestænger til kystfiskeri](https://www.fangenfisk.dk/mit-foretrukne-fiskesaet-til-kysten-efter-havorred/) Det er alt sammen grej, jeg selv bruger – og som fungerer perfekt til netop de spots, du finder i denne artikel. *Har du spørgsmål til valg af plads – eller et godt spot du selv vil dele? Så skriv en kommentar nedenfor.* ### Hvordan fanger man en havørred? – mine erfaringer fra kysten URL: https://www.fangenfisk.dk/hvordan-fanger-man-en-havorred-mine-erfaringer-fra-kysten/ Last updated: 2025-08-29T06:53:03.000Z At fange en havørred er for mange lystfiskere den ultimative oplevelse. Men hvordan gør man i praksis? Her deler jeg mine erfaringer fra kystfiskeriet omkring København – og lidt længere ude på de danske kyster. ## Hvor fisker jeg havørred? Jeg fisker næsten udelukkende havørred på kysten. Jeg bor i København, og her er der masser af muligheder både på kysten og i havnene. Jeg har flere spots jeg vender tilbage til igen og igen. For mig handler det om at lære et spot rigtig godt at kende – at fiske det i alt slags vind, vejr og vandstand, så jeg ved, hvornår det er godt. På den måde samler jeg min egen “database” af erfaringer, så jeg kan vælge det rigtige spot på den rigtige dag. [Se evt. nogle af mine favoritpladser omkring København](https://www.fangenfisk.dk/havorredfiskeri-i-efteraret-omkring-kobenhavn/), eller prøv [Fishing Denmark’s kort over fiskepladser](https://fishingindenmark.info/en/fishing-spots?c=56.2479:11.1127:8&categories=2402:2403&categories=2402:2406&categories=2402:2404&ref=fangenfisk.dk). ## Grej til havørred Vil du starte med spinnefiskeri, så har jeg skrevet flere artikler om både [stænger, hjul, line og blink til nybegyndere](https://www.fangenfisk.dk/valg-af-det-rigtige-fiskegrej-som-nybegynder-sadan-kommer-du-i-gang/). Det vigtigste er, at du får et sæt, hvor stang, hjul og endegrej passer sammen. For tung kastevægt på en stang med for små blink gør fiskeriet næsten umuligt. ## Sådan affisker jeg et spot Når jeg kommer til et nyt spot, kigger jeg altid efter særlige områder: - Tangbuske, rev eller badekar - Hvor bælgerne knækker - Generelle bundforhold - Vandstand - Strøm retning Jeg elsker at fiske på langs med kysten, især på det lave vand, og ellers bruger jeg “vifte-metoden”, kast først på langs, derefter lidt længere ud, og så videre, til du er hele vejen rundt. Herefter flytter jeg mig ca. 50 meter og gentager, så jeg føler jeg har dækket alt vandet af. Sandstræk uden særlige forhold springer jeg tit over – det sparer tid. Husk mange spin stop. Det er ofte her, havørreden hugger. Og virker det ikke, så prøv “speed spin”, hvor du spinner ind hurtigere, end du egentlig synes giver mening, gerne med et par spin stop undervejs. ## Årstider og vejr Havørred kan fanges året rundt. [Personligt er jeg mest vild med de kolde måneder](https://www.fangenfisk.dk/hvorfor-jeg-elsker-at-fiske-havorred-i-de-kolde-maneder/), hvor fiskene trækker helt tæt på land – og hvor man kan støde på store stimer, der står i badekar og på lavt vand. Finder du en stime, kan det give fiskeri hele dagen. Men kast ikke direkte ind i stimen – prøv i stedet at lægge kastet ved siden af og se, om du kan lokke en fisk ud. Mange sværger til bestemte vejrforhold, men jeg tror på, at du kan fange havørred i alt slags vejr. Jeg har selv fanget i alt fra fuld sol og spejlblankt vand til sne og blæst. For mig handler det mere om tålmodighed og at fiske pladserne igennem. ## Typiske begynderfejl Jeg ser ofte nye lystfiskere lave de samme fejl: - **Tang på krogen hver gang** → Du fisker for dybt. Fisk hurtigere eller skift blink - **Vader for langt ud** → Mange fisk står på knædybt vand. Start altid fra land - **Står for længe samme sted** → Affisk et område og gå videre. Opsøg fiskene - **Mangel på respekt for andre** → Hold afstand til andre fiskere, og gå aldrig ud foran en, der fisker et stræk af Og husk, bare fordi en anden har fisket et område, betyder det ikke, at der ikke er fisk tilbage. Jeg har ofte fanget fisk selvom jeg har gået bag andre, hvor de ikke fik noget. ## Mit foretrukne endegrej Jeg har skrevet en artikel om [mine favoritblink til havørred](https://www.fangenfisk.dk/mine-to-sikre-kort-til-havorred-pa-kysten/), men kort fortalt, du behøver ikke et hav af grej. Få et par sikre kort i boksen – fx en Zerling gennemløber, en Sandeel kystwobler og et klassisk vinterblink. Så er du dækket ind året rundt. Se evt. min artikel over [kystblink jeg er glad for](https://www.fangenfisk.dk/bedste-blink-til-havorred-mine-erfaringer-fra-kystfiskeriet/). ## Når fisken hugger Indstil din bremse korrekt før du går igang med fiskeriet. Jeg kører med en relativt hård bremse – hård nok til at jeg lige kan trække line af med hånden, men ikke så stram, at en god fisk ikke kan tage udløb. Det betyder, at fisken ofte kroger sig selv. Paniker du og spinner alt for hurtigt ind, mister du ofte fisken. Tag det roligt og kør den træt i stedet, lad fisken trække i linen og nyd at du rent faktisk har en fisk på krogen. Et knudeløst gumminet er guld værd. Det gør landingen nemmere og skåner fisken, hvis den skal genudsættes. ## Mine vigtigste råd til nye havørredfiskere - Hav tålmodighed – der kan sagtens gå 10–20 ture uden fangst - Vær aktiv – opsøg fiskene i stedet for at stå stille - Tro på dit grej – fangsten skal nok komme, hvis du bliver ved ## Ofte stillede spørgsmål om havørredfiskeri #### Hvornår er det bedst at fange havørred? Du kan fange havørred hele året, men jeg synes de kolde måneder er bedst. Når vandet er køligere, kommer fiskene tættere på land, og du kan støde på store stimer. #### Hvad er det bedste blink til havørred? Jeg har flere favoritter, men min nr. 1 er en [Zerling i rød/sort](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/savage-gear-lt-zerling.html&ref=fangenfisk.dk). Den kan fiskes langsomt med mange spin stop. Om sommeren kan det være fint at have variation fx en Zerling i neutrale farver som kobber, sølv eller motoroil. #### Kan man fange havørred om sommeren? Ja, bestemt – men fiskene trækker ofte længere ud på dagen, når vandet er varmt. Tidlig morgen og sen aften er klart bedst til det kystnære fiskeri. #### Hvor kan man fange havørred i Danmark? Langs de fleste danske kyster, i fjorde og havne. Jeg fisker primært omkring København, Nordkysten, Isefjorden og Vestsjælland, men der er gode pladser over hele landet. *Har du selv erfaringer med havørred, eller måske et tip du vil dele? Så skriv en kommentar herunder – jeg vil rigtig gerne høre om det.* ### Hornfisk – sjovt sommerfiskeri for hele familien URL: https://www.fangenfisk.dk/hornfisk-sjovt-sommerfiskeri-for-hele-familien/ Last updated: 2025-08-25T06:46:21.000Z Hornfisken er en af de mest tilgængelige fisk i Danmark, og i sommermånederne er det næsten svært at undgå dem. De første hornfisk kommer allerede omkring April måned, men Maj, Juni og Juli er de primære måneder. De største hornfisk kommer ofte i starten altså April og Maj, og herefter bliver de mindre og mindre, det er i hvert fald min erfaring. Så er du tidligt ude kan du fange nogle utrolig flotte og store hornfisk. *Se evt. min* [*personlige fiskekalender*](https://www.fangenfisk.dk/hvilke-fisk-kan-man-fange-nu-min-personlige-fiskekalender/) *for at få et overblik over hvornår du kan fange hvilke fisk*. ## Hvor finder du hornfisk? Om sommeren kan hornfisk fanges stort set overalt, fx langs de åbne kyster, ved moler, i fjorde og havne. De elsker sol og godt vejr, og netop derfor er fiskeriet efter hornfisk noget af det mest komfortable, du kan finde. ## Sådan kan du fange dem Hornfisk bider på næsten alt – spin, flue, blink, silketråd, flåd med sildestykker osv. Eneste regel er egentlig bare at fiske forholdsvis højt i vandet, ikke nede på bunden. Der er derfor mange måder at gribe det an på. I denne artikel vil jeg dele min foretrukne metode, aktivt fiskeri med blink eller flue. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/sa--dan-fanger-du-en-hornfisk-med-spin.jpg) ## Blinkfiskeri – som til havørred Jeg fisker hornfisk stort set på samme måde som jeg fisker havørred. En gennemløber, varieret indspinning og masser af spin stop. Det vigtigste er, at du holder linen stram hele tiden, så du kan give modhug på det rigtige tidspunkt. Det kan være tricky i starten, men når du først har teknikken på plads, sidder de fleste fisk sikkert. Jeg foretrækker at bruge en enkeltkrog, selvom mange sværger til silketråd. Grunden er simpel, jeg vil gerne have muligheden for, at en havørred også kan fanges, og det kan den ikke på silketråd. Silketråd giver dog mening, hvis det er børn der fisker for første gang – så slipper man for skarpe kroge, og chancen for hornfisk er stadig stor. ## Fluefiskeri efter hornfisk Hornfisk på flue kan være rigtig sjovt. De er ofte glade for fluer og giver en fin fight. Det slider dog meget på fluerne, fordi hornfiskens næb hurtigt flår dem i stykker. Derfor er det en god idé at tage nogle af de fluer med, som du ikke er så øm over. Hvilken flue du vælger betyder mindre – hornfisken er ikke kræsen. ## Grejpakke – mit anbefalede setup Hvis du vil gøre det enkelt, kan du klare dig med dette setup, her antager jeg at du allerede har en fiskestang og hjul, ellers så se evt. [min guide til et all round fiskesæt](https://www.fangenfisk.dk/valg-af-det-rigtige-fiskegrej-som-nybegynder-sadan-kommer-du-i-gang/) her. - Fluorocarbon til forfang, har du noget til havørreder så brug det, ellers så kan du fx købe denne [rulle fluorocarbon i 0,30 størrelsen](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/trabucco-xps-ultra-fluorocarbon.html&ref=fangenfisk.dk), den vil også kunne bruges til havørredfiskeri. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/forfang-trabucco-xps-ultra-fluorocarbon.jpg) - Af gennemløber vil jeg vælge [min favorit Savage Gear Zerling Rød Sort i 20g](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/savage-gear-lt-zerling.html&ref=fangenfisk.dk), farven kan du næsten selv styre, men jeg ville personlig vælge en af disse, Sort rød, Kobber med røde prikker, Grøn, Raw, Sølv. Vil du gerne have lidt forskellige blink med så se evt. [min guide til havørred blink her](https://www.fangenfisk.dk/bedste-blink-til-havorred-mine-erfaringer-fra-kystfiskeriet/), alle disse blink vil du også fint kunne bruge til at fange hornfisk. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/zerling-til-at-fange-hornfisk.jpg) - Inden jeg binder krogen på, så har jeg altid en lille rød perle, imellem gennemløber og krog, det gør at gennemløberen kører bedre rundt på spin stop, og samtidig fungerer denne perle som hug punkt for fiskene, det er typisk [en lille hård rød perle](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/perle-sortiment-fluo.html&ref=fangenfisk.dk) jeg kører med her, da jeg synes det virker bedst. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/r--d-perle-til-hugpunkt.jpg) - Jeg fisker altid med en stor enkeltkrog, det synes jeg fungerer godt til både havørred, hornfisk, og faktisk også fint til makrelfiskeri. Præcis hvilken model har jeg ikke den helt stærke holdning til endnu, men generelt har jeg været glad for [Owner enkelt krog i størrelse 1](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/owner-5106r.html&ref=fangenfisk.dk), alternativt hvis du køber blink/gennemløber hvor en krog følger med kan denne også fint bruges, husk dog at det er en god ide at have en springring som du binder linen fast i, og ikke selve krogen. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/enkeltkrog-til-hav--rredfiskeri-og-hornfisk.jpg) Det er præcis det, jeg selv ville bruge, så jeg ved at det kan fange fisk. Følger du disse råd er jeg sikker på at det nok skal hjælpe dig godt på vej til din første hornfisk eller havørred. På billedet her er det godt nok en havørred jeg har fanget, men hvis du kigger på endegrejet jeg bruger kan du se mit go to setup for både havørred, hornfisk og faktisk også makrel på kysten. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/Mit-genneml--ber-setup-til-hav--rred-og-hornfisk.jpg) ## Tip til afkrogning Hornfisk kan være lidt bøvlede at håndtere. Hvis du ikke er vant til det, så tag en tang med – det gør det meget nemmere at afkroge fisken hurtigt og sikkert. *Har du selv erfaringer med hornfisk, eller måske et favoritblink eller en god flue, der altid virker for dig? Skriv en kommentar – jeg vil meget gerne høre dine tips!* ### Bedste vadestøvler til lystfiskeri – mine erfaringer fra kysten URL: https://www.fangenfisk.dk/bedste-vadestovler-til-lystfiskeri-mine-erfaringer-fra-kysten/ Last updated: 2026-02-06T11:41:25.000Z ## Mine første vadestøvler Mine første vadestøvler var de helt klassiske, fastmonteret på et par billige neopren-waders. Det var en gummistøvle med filtsål, og til en pris på omkring 500 kr. fik jeg både waders og støvle i én løsning. Til prisen fungerede de faktisk fint, især når man tænker på, at jeg brugte dem 5–10 gange om måneden hele året rundt. Efter et år faldt filtsålen dog af, og pasformen var heller ikke særlig god – støvlen var klodset, og komforten minimal. På det tidspunkt havde jeg ikke prøvet andet, så de virkede “ok”, men jeg fandt hurtigt ud af, at der var meget bedre muligheder. ## Fra billige løsninger til komfort Efter at være blevet bidt af kystfiskeri, skiftede jeg til åndbare waders – og her åbnede en ny verden sig. For første gang kunne jeg vælge støvler frit, og mit første valg faldt på et komplet sæt åndbare waders med vadestøvle, **Simms Freestone waders inkl. vadestøvle med gummisål**. Forskellen var enorm. Det føltes som en lidt tungere, men komfortabel vandrestøvle, der både var god på land og i vandet. Siden er jeg gået videre til **Simms Flyweight**, som er min favorit i dag. De er lette, smidige og giver mig fornemmelsen af at gå i en almindelig, komfortabel sko – men stadig med støtte og godt greb til kystfiskeri. [*Hvis du vil vide mere om selve valget af waders, kan du læse min guide her*](https://www.fangenfisk.dk/bedste-waders-til-lystfiskeri-mine-erfaringer-fra-kysten/) ## Gummi vs. filt – og hvorfor jeg altid bruger studs - **Filtsåler**: Gode, hvis du står stille og fisker fra sandbund eller sten uden tang. Men de er elendige på land – en våd filtsål bliver hurtigt glat på græs, jord og stier - **Gummisåler**: Meget mere alsidige. De minder om solide vandrestøvler, giver godt greb både på land og i vand og fungerer året rundt - **Studs**: For mig er studs uundværlige. De gør den største forskel på glatte sten med tang og på klippekyster, fx Bornholm. Uden studs ville jeg aldrig føle mig lige så sikker på underlaget ## Komfort og pasform betyder alt Mine gamle gummistøvler med filtsål sad altid lidt for løst og føltes klodsede, især efter mange timers fiskeri. Efter jeg skiftede til "rigtige" vadestøvler, fandt jeg ud af, hvor meget pasformen betyder. **En god støvle skal sidde tæt og støtte, men behageligt** – ellers får du ondt i fødder og ben på lange ture. Billige vadestøvler kan være fine til nybegyndere, men personligt er jeg glad for **Simms**, da de passer godt til min fod og holder til mange timers fiskeri. ## Holdbarhed og vedligeholdelse Mine **Simms Freestone** holdt 3–4 sæsoner med massivt brug og fungerer stadig. Nu fisker jeg primært i **Flyweight-modellen**, som jeg har brugt i et års tid. Den eneste ulempe er, at snørrebåndene slides hurtigere end på Freestone. Men mine støvler får også nogle tæsk på kysten, så det har jeg det helt fint med. For at forlænge levetiden skyller jeg altid støvlerne efter brug – især for at fjerne sand og salt – og lader dem tørre ordentligt. Det gør en stor forskel. ## Hvilke vadestøvler skal du vælge? - **Begynder / et par ture om året**: [Billige neopren-waders med fastmonterede støvler](https://go.lystfisk.dk/t/t?a=1867697095&as=1998003818&t=2&tk=1&url=https://www.lystfisk.dk/abu-garcia-neopren-waders.html&ref=fangenfisk.dk) (ca. 500 kr.). Ikke komfortable på lange ture, men robuste og simple at bruge ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/abu_neopren_waders.jpg) - **Let øvet / fisker lidt oftere**: [Et sæt åndbare waders + vadestøvler med gummisål](https://go.lystfisk.dk/t/t?a=1867697095&as=1998003818&t=2&tk=1&url=https://www.lystfisk.dk/greys-tail-waders-combo.html&ref=fangenfisk.dk) (1500–2000 kr.). God balance mellem pris, komfort og fleksibilitet ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/greys_tail_waders_s--t.jpg) - **Rutineret / fisker meget**: [Kvalitetsstøvler som **Simms Freestone** eller **Flyweight**](https://go.lystfisk.dk/t/t?a=1867697095&as=1998003818&t=2&tk=1&url=https://www.lystfisk.dk/simms-flyweight-boot-vibram-sal.html&ref=fangenfisk.dk). De er dyrere, men holder længere og gør fiskeriet langt mere behageligt ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/simms_flyweight_vadest--vle.jpg) ## Mine anbefalinger Jeg sværger til **Simms Flyweight** i dag, men **Freestone** er stadig et solidt valg for de fleste. Hvis du vil have komfort, godt greb og en støvle der holder, så vælg en model med **gummisål +** [**studs**](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/simms-hardbite-star-cleat.html&ref=fangenfisk.dk). ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/simms_hardbite_star_cleat_10-puck-studs.jpg) ## Ofte stillede spørgsmål om vadestøvler #### Hvad er bedst – gummisål eller filtsål? Gummisåler er mere alsidige, giver godt greb på både land og i vand og kan udstyres med studs. Filtsåler kan være fine på sand og sten uden tang, men er meget glatte på land. #### Hvor længe holder vadestøvler? Det afhænger af brug og kvalitet. Billige modeller kan holde en sæson eller to, mens kvalitetsstøvler som Simms kan holde flere år, især hvis du skyller og tørrer dem efter brug. #### ****Er studs nødvendige?** Ikke altid – men de giver markant bedre greb på sten, tang og klippekyster. Mange rutinerede fiskere bruger studs året rundt. #### Hvilke vadestøvler er bedst til nybegyndere? Til et par ture om året er billige neopren-waders med fast støvle fine. Fisker du mere, anbefales åndbare waders med separate støvler i mellemklassen. *Har du erfaringer med vadestøvler – eller spørgsmål til, hvad du skal vælge?* *Skriv en kommentar nedenfor – jeg deler gerne flere tips, og jeg vil også gerne høre om dine egne favoritstøvler.* ### Bedste waders til lystfiskeri – mine erfaringer fra kysten URL: https://www.fangenfisk.dk/bedste-waders-til-lystfiskeri-mine-erfaringer-fra-kysten/ Last updated: 2025-08-22T10:17:16.000Z Når du skal vælge waders til lystfiskeri, er der mange ting at overveje, materiale, støvler, pasform, pris og hvor meget du fisker. Jeg har efterhånden prøvet lidt af hvert – både neopren, pvc og åndbare waders, og her deler jeg mine erfaringer, så du måske nemmere kan finde ud af, hvad der passer bedst til dig. ## Neopren vs. åndbare waders Jeg startede selv med PVC som blev brugt en gang, men jeg var fuldstændig gennemblødt efterfølgende grundet kondens. Derfor gik jeg hurtigt over til **neopren waders med filtsål**, og de gjorde det faktisk overraskende godt som mine "første" waders. Fordelen er, at de er billige, slidstærke og holder fint på varmen om vinteren. Ulemperne er dog, at de hurtigt bliver for varme om sommeren, og de føles store og klodsede, hvis man gerne vil gå og affiske et godt stræk langs kysten, men er du mere stationær er de ganske udemærket. I dag fisker jeg kun i **åndbare waders**. De sidder langt bedre, føles mere som et par lette overtræksbukser og giver meget større bevægelsesfrihed. Ulempen er, at de kræver lidt mere vedligeholdelse og kan være mere sårbare over for grene og buske. Til gengæld kan jeg selv justere varmen med lag af tøj indenunder, hvilket gør dem langt mere fleksible. ## Fastmonterede støvler eller separate vadestøvle? Jeg vil altid vælge **separate vadestøvler**. Pasformen er langt bedre, og du kan finde støvler der passer perfekt til din fod. Derudover kan du i princippet have ét par åndbare waders og flere forskellige støvler til forskellige forhold. [*Se også min guide til valg af vadestøvle her.*](https://www.fangenfisk.dk/bedste-vadestovler-til-lystfiskeri-mine-erfaringer-fra-kysten/) ## Gummi eller filtsål og hvad med studs? Mit valg er klart **gummisål med studs**. På kysten giver det den bedste kombination af greb og stabilitet. Filt kan være okay til nogle underlag, men på kysten bliver det hurtigt glat, især hvis du går på mudret stier, eller står på tang og rullesten. Men her kan gummisål med studs gøre en forskel, det giver super gang på land, som du vil forvente af en hver anden vandrestøvle, og med studs skære de sig samtidig ned igennem tangen når du står på glatte sten, dog skal man stadig passe på. ## Sådan klæder jeg mig under waders og vadejakke - **Vinter**: Lange underbukser, sweatpants, uldsokker, lang undertrøje og en trøje udover, her kører jeg gerne merino uld i det hele - **Sommer**: Kun tynde sweatpants, en t-shirt og sokker - **Bonus tip**: Altid vadejakke udenpå waders – det er guld værd, hvis man snubler eller får en bølge ind ## Erfaringer med holdbarhed og vedligeholdelse Mine første neopren-waders døde, da sålen faldt af efter et år – derefter gik jeg over til åndbare. Åndbare waders kan med tiden blive mere eller mindre utætte, selv uden "huller", det jeg typisk har oplevet er at de døjer med at holde til vandtrykket over en længere periode når de bliver gamle, og derfor bliver man fugtig inden under. Hvis du køber waders i et kvalitetsmærke som fx Simms eller Patagonia, så har de typisk en god garanti og service, selv bruger jeg Simms. Fx havde jeg engang et par Freestone waders fra Simms, efter 2 års flittigt brug, begyndte de at blive fugtige inden i efter brug, her fik jeg at vide at jeg kunne få pengene retur eller et par nye waders - Jeg valgte en kombination og opgraderede til Simms G4 i stedet. Jeg skyller altid mine waders under bruseren efter brug (medmindre jeg skal afsted igen dagen efter). Det forlænger levetiden markant. ## Mine anbefalinger til nye lystfiskere - Hvis du er helt ny og vil teste, om vadefiskeri er noget for dig → [køb et par billige neopren-waders](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/abu-neopren-waders-filtsal-sort.html&ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/abu-neopren-med-filt-waders.jpeg) - Hvis du fisker lidt mere → [prøv åndbare waders der er til at betale](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/greys-drypoint-waderssaet-gummisal.html&ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/grey-a--ndbare-waders-og-st--vle-med-gummisa--l.jpg) - Hvis du bliver bidt af vadefiskeri og vil prioriterer lidt højere kvalitet, [så kan jeg varmt anbefale Simms Freestone sættet som jeg selv har været meget glad for](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/simms-freestone-smoke-waderssaet-gummisal.html&ref=fangenfisk.dk). ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/freestone_gummi_wades--t.png) - Hvis du fisker rigtig meget eller hvis fiske budgettet ikke er et problem → [investér i et par kvalitetswaders (fx Simms G3 eller G4)](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/simms-g3-guide-stockingfoot-gunmetal.html&ref=fangenfisk.dk). De er dyre, men holder længere og er en fornøjelse at fiske i. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/Simms-g3-a--ndbare-waders-til-hav--rred-og-kyst.jpeg) Til sidst nævnte waders skal du selv finde en støvle, måske du allerede har en du kan bruge? Ellers kan jeg varmt anbefale [den nye model af Simms Flyweight støvlen](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/simms-flyweight-boot-vibram-steel-grey.html&ref=fangenfisk.dk) som er en let støvle og en smule forstærket i materialet, altså mere holdbar i forhold til den gamle model. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/simms-flyweight-vadest--vle.jpg) ## Mine favoritmærker Som du måske har regnet ud er jeg glad for **Simms**. Jeg har selv deres G4-model, som er ekstremt behagelig og åndbar. Hvis budgettet er lavere, er [Simms Freestone](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/simms-freestone-stockingfoot-smoke.html&ref=fangenfisk.dk) også en rigtig fin waders, selvom den er lidt stivere i stoffet. Samtidig har Simms nogle pasformer der kan tilpasses så de passer perfekt til mig, i modsætning til flere af de andre mærker jeg har prøvet. **Har du spørgsmål til valg af waders – eller egne erfaringer og favoritmærker?** Skriv en kommentar nedenfor – jeg vil meget gerne høre, hvad du selv bruger, og hjælpe hvis du er i tvivl om, hvilke waders der passer bedst til dit fiskeri. ### Bedste blink til havørred – mine erfaringer fra kystfiskeriet URL: https://www.fangenfisk.dk/bedste-blink-til-havorred-mine-erfaringer-fra-kystfiskeriet/ Last updated: 2025-08-26T16:22:45.000Z ## Hvorfor blink til havørred? Blink er noget af det nemmeste at komme i gang med. De kan fiskes på mange forskellige måder, og det er en aktiv form for fiskeri – hvilket jeg personligt foretrækker. Samtidig findes der et hav af muligheder, så du kan finde netop det blink, du tror på, og som passer til dit fiskeri. Jeg elsker også fluefiskeri og vil ikke påstå, at spin er bedre end flue eller omvendt. Det afhænger af dagen, pladsen og forholdene. Men spin har en klar fordel, du kan afdække meget mere vand hurtigt, fiske i alt slags vejr og generelt fiske mere effektivt. Derfor er blink en fantastisk måde at starte på, hvis du vil fange havørred. ## Mine personlige favoritter ### [Savage Gear LT Zerling 20g (rød/sort)](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/savage-gear-lt-zerling.html&ref=fangenfisk.dk) Mit absolutte favoritblink. Det kaster godt, men vigtigst af alt kan det fiskes langsomt uden at ramme bunden. Når man laver spin-stop, hænger det flot i vandet og snurrer rundt om sig selv – noget, der ofte udløser hug. Jeg har fanget utrolig mange havørreder på lige netop denne gennemløber. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/zerling-blink-hav--rred-fiskeri.jpg) ### [Savage Gear Line Thru Sandeel 19g (black copper uv)](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/savage-gear-line-thru-sandeel.html&ref=fangenfisk.dk) Egentlig en kystwobler, men den fortjener at komme med. Den kører højt i vandet og kan fiskes hurtigt, hvilket gør den perfekt på lavvandede pladser eller steder hvor tangen står højt. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/Sandeel-hav--rred-fiskeri.jpg) ## Andre blink, der virker - [**Skruen 15g (rød/sort)**](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/skruen.html&ref=fangenfisk.dk)**:** Kaster godt og har en livlig gang. Dog synker den hurtigere, så teknikken kræver lidt tilpasning ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/skruen-hav--rred-fiskeri.jpg) - [**Hansen Kængten 18g (rå farve)**](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/hansen-knaegten.html&ref=fangenfisk.dk)**:** Minder om en slank Zerling og kan fiskes langsomt med mange spin-stop ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/kn--gten-hav--rred-fiskeri.jpg) - [**Hansen SD Stripper 15g (hvid)**](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/hansen-sd-stripper-56756.html&ref=fangenfisk.dk)**:** Klassisk vinterblink. Kaster forfærdeligt og er ikke sjovt at fiske med – men i vandet har den en helt speciel gang, der ofte provokerer vinterhavørreden til hug ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/stripper-hav--rred-fiskeri.jpg) Bemærk alle farver og størrelser på disse blink kan fange fisk. Det handler i sidste ende om, hvad du selv tror på og føler for. ## Blink og årstider Jeg går ikke helt så meget op i sæsonvalg som mange andre gør. [Min go-to er altid Zerling i rød/sort](https://www.fangenfisk.dk/mine-to-sikre-kort-til-havorred-pa-kysten/). Hvis den ikke virker, skifter jeg om sommeren til mere naturtro eller neutrale farver som motoroil, kobber eller sølv. Jeg har fanget havørreder på rød/sort hele året, så det handler i høj grad om hvad du selv tror på. ## Mine personlige tips - Affisk området i en vifte, og bevæg dig. Jeg opsøger altid fiskene og bliver sjældent stående længe på samme plads - Start med en mellem hastighed og mange spin-stop. Hvis det ikke virker, så variér – hurtigere, langsommere, flere eller færre spin stop - Jeg bruger altid enkeltkroge. De kroger bedre efter min erfaring og er langt mere praktiske, når der er tang i vandet ## Mit vigtigste råd Det vigtigste er at blive ved og tro på det, du gør. Lad være med at sidde og vente på, at Facebook-grupperne fortæller, hvor der er fanget fisk – den fisk er allerede fanget. Du fanger ingenting fra sofaen. Når du fanger din første havørred, får du selvtilliden til at fortsætte. Der kan sagtens gå 10–20 ture uden at du fanger en havørred, men prøv at holde dig til 1–3 spots, fisk dem i alt slags vejr og lær dem at kende. Pludselig rammer du de helt rigtige forhold – og så sker det. *Har du allerede været på mange ture uden at fange fisk, så skriv en kommentar her under, jeg vil gerne give min vurdering af pladsen, måske egner den sig bare ikke til havørredfiskeri.* ### Rødspættefiskeri – en guide til kyst og mole URL: https://www.fangenfisk.dk/rodspaettefiskeri-en-guide-til-kyst-og-mole/ Last updated: 2025-08-20T10:21:39.000Z ### Et fiskeri for alle Rødspættefiskeri er en sjov og afslappet form for fiskeri, som hele familien kan være med til. Det kræver hverken specialviden eller dyrt grej – og netop derfor er rødspætten en oplagt fisk at starte med, hvis man er ny i lystfiskeri. Samtidig er det en fantastisk spisefisk, som gør turen værd at tage. ### Hvor lever rødspætten? Rødspætten lever på bunden i saltvand og gemmer sig i sandet. Den er nem at kende med sine orange pletter på oversiden. Hvis du vil spise din fangst, er det en god idé at undgå de inderste havnebassiner, hvor bunden kan være mere beskidt. Vælg i stedet moler, strande eller åbne kyststræk med sandbund. Selvom bunden kan se helt tom ud, skal du ikke lade dig narre – ofte ligger rødspætterne gravet halvt ned i sandet. Er der én, er der som regel flere i området. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/fang-en-r--dsp--tte-1.png) ### Grej til rødspættefiskeri Til rødspættefiskeri skal du ikke bruge et avanceret setup. En almindelig spinnestang med et hjul og line er nok. Det vigtigste er, at stangen kan kaste det bly, som passer til dit forfang. - **Fiskesæt (Stang+Hjul+Line)**: Jeg har fundet to fiskesæt til under 800 kr. der vil fungere perfekt til at fange rødspætter, et billigt og et lidt dyre men her får du selvfølgelig også et lidt bedre sæt, begge vil dog fungere fint til rødspætter. [Okuma Wave Power Spin Combo 9' 20-50g](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/okuma-wave-power-spin-combo.html&ref=fangenfisk.dk) [Daiwa Gold Rush LT 2-delt 8' 15-50g](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/daiwa-gold-rush-lt-2-delt-saet-inkl-line.html&ref=fangenfisk.dk) Hvis du på et tidspunkt vil prøve [havørredfiskeri](https://www.fangenfisk.dk/hvorfor-jeg-elsker-at-fiske-havorred-i-de-kolde-maneder/) vil jeg nok gå med Daiwa Gold Rush sættet, da stang hjul og line her passer bedre til havørred grej, det vil være i den "stive" ende, men fint til at prøve det af. - **Forfang:** Klassisk fladfiskeforfang, med perler og 1–2 kroge [Fladen Butt Lure Deluxe Fladfiskeforfang med Bom 40g](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/fladen-butt-lure-deluxe-fladfiskeforfang-med-bom.html&ref=fangenfisk.dk) 40g passer til stangen og burde være nok til forholdsvis stille vejr, hvis du tager et forfang med på 60g så kast forsigtigt da det er lige i overkanten til stangen. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/fladfiskeforfang-til-r--dsp--tter-1.jpg) - **Agn:** Børsteorm, sandorm, skalrejer eller kunstige Gulp-orme. Nogle gange sælger din lokale fiskegrejs butik børsteorme, men du kan også sagtens bruge de kunstige Gulp børsteorme som kan genbruges. [Berkley Gulp Alive Nereïs 15cm](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/berkley-gulp-alive-nereis-15cm.html&ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/b--rsteorme-til-r--dsp--tter-1.jpg) ### Sådan fisker du rødspætter Når du har kastet dit forfang ud, skal du stramme linen, så stangspidsen bøjer en lille smule. På den måde har du kontakt til forfanget og kan se, hvis noget rører agnen. Hold øje med små ryk i stangspidsen – det kan være strømmen, men det kan også være en fladfisk, der napper. Hav lidt tålmodighed, giv ikke modhug på det første lille vip. Vent i 10–30 sekunder og se, om der kommer flere ryk. Fortsætter det, giver du et langt sejt træk i stangen og spinner langsomt ind. Et lille bonus-tip: Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der er hug, så læg en finger på linen og træk den ganske lidt ind. Ofte kan du mærke hugget tydeligere i fingeren end på stangen. ### Aktivt fiskeri giver flere fisk Det er ikke altid nok bare at lade forfanget ligge. Hvis der ikke sker noget efter 5-10 minutter, kan du trække 5–10 meter ind og lade det ligge igen. På den måde afsøger du vandet systematisk. Prøv også at kaste i en vifte, først lidt til venstre, derefter mere til højre og sådan videre. På den måde får du dækket et stort område uden at fiske præcis samme sted hver gang. Hvis der stadig ikke sker noget, så flyt plads – det er sjældent fiskene, der kommer til dig, du skal ud at finde dem. ### De bedste pladser til rødspættefiskeri Rødspætter elsker sandbund, så det er dér, du skal lede. Lavvandede kyster med sandbund, og moler ud mod åbent hav er gode bud. Da hele Danmark har kyststrækning er der gode muligheder over alt i landet. ### Fangst og håndtering Rødspætten er en af Danmarks bedste spisefisk. Husk dog, at mindstemålet er 27 cm i Skagerrak/Kattegat og 25 cm i Bælterne og Østersøen – og hjemtag kun det, du reelt får spist. Vil du se hvornår du har størst chance for at fange en rødspætte så tjek [min personlige fiskekalender](https://www.fangenfisk.dk/hvilke-fisk-kan-man-fange-nu-min-personlige-fiskekalender/). *Har du selv erfaringer med rødspættefiskeri – eller spørgsmål til grej og teknik? Skriv en kommentar nedenfor og del dine tips med andre lystfiskere.* ### Faldgruber for begyndere i fiskeri – og hvordan du undgår dem URL: https://www.fangenfisk.dk/faldgruber-for-begyndere-i-fiskeri-og-hvordan-du-undgar-dem/ Last updated: 2025-08-19T07:08:01.000Z At starte som lystfisker er spændende. Men det kan også hurtigt blive både dyrt og frustrerende, hvis man falder i nogle af de klassiske begynderfælder. Jeg har selv lavet dem alle – og derfor giver det mening at dele nogle af de erfaringer, så du måske kan undgå at gentage dem. ### Grej kan hurtigt blive en fælde Mange starter med at købe tilfældigt – eller alt for dyrt grej uden at vide, hvad de egentlig skal bruge. Mit råd er at starte billigt og fornuftigt. Hvis du senere opdager, at fiskeriet virkelig fanger dig, så spring de mange små opgraderinger over og gå direkte efter det grej, du virkelig [drømmer om](https://www.fangenfisk.dk/mit-foretrukne-fiskesaet-til-kysten-efter-havorred/). ### Forkert sammensætning af stang og agn Jeg ser ofte nye fiskere stå med en kraftig havstang på 100–200 g kastevægt og forsøge at kaste et lille blink på 20 g. Det giver hverken kastelængde eller føling. Sørg i stedet for at vælge [stang, hjul og agn, der passer sammen](https://www.fangenfisk.dk/valg-af-det-rigtige-fiskegrej-som-nybegynder-sadan-kommer-du-i-gang/) – det gør hele forskellen. ### Waders frister til at gå for langt ud Når først man har waders på, kan det være svært at lade være med at vade ud. Men husk at mange havørreder går helt tæt på land. Jeg har fanget masser af fisk i vand til knæene – og flere gange bag folk, der var gået alt for langt ud. ### Respekt for andre fiskere Holder du afstand, får alle en bedre oplevelse. Kig på, hvordan den anden bevæger sig – og undgå at gå ud lige foran. Og bare fordi andre allerede har fisket et stræk, betyder det ikke, at der ikke er fisk tilbage. ### Håndtering af fangsten Hvis fisken skal genudsættes, så undgå at lægge den på land. Brug et [knudeløst gumminet](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/mclean-net-bronze-series-short-handle-medium-r602-blue.html&ref=fangenfisk.dk) og hold den i vandet så meget som muligt. Det virker bøvlet i starten, men det er den bedste måde at give fisken en chance for at overleve. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/hav--rredfiskeri_fang_en_fisk-1.jpg) ### Kast i en vifte Mange kommer til at kaste i præcis samme retning igen og igen. Prøv i stedet at affiske området i en vifte, så du dækker mere vand. Og glem ikke at kaste langs kysten – det er ofte dér, fiskene jager. ### Tang på krogen hver gang Hvis du hele tiden hiver tang med ind, fisker du sandsynligvis for dybt. Løsningen er at spinne hurtigere ind eller vælge agn, der går højere i vandet. ### Tålmodighed er en del af gamet Der vil være mange ture uden fisk. Det er helt normalt. Lær at nyde naturen og roen – så føles det som en succes hver gang, og fangsten bliver bare en ekstra bonus. ### Det handler ikke kun om kastelængde Det er sjældent nødvendigt at kaste super langt. Fokuser i stedet på præcision, teknik og hvordan dit endegrej arbejder i vandet. Og husk variation i indspinning – nogle dage virker hurtigt, andre dage langsomt. ### Vær ikke for stationær Opsøg fiskene i stedet for at vente på, at de finder dig. Bevæg dig langs kysten og affisk nye områder. Chancen for hug stiger markant, når du dækker mere vand. *Har du selv oplevet nogle af de her faldgruber – eller har du spørgsmål? Så skriv en kommentar her under.* ### Mit foretrukne fiskesæt til kysten efter havørred URL: https://www.fangenfisk.dk/mit-foretrukne-fiskesaet-til-kysten-efter-havorred/ Last updated: 2025-08-18T16:27:03.000Z Jeg har efterhånden fået samlet en hel del forskellige fiskestænger og hjul i alle prisklasser, men når jeg skal ud på kysten efter havørred, er der ét sæt, jeg altid vender tilbage til. Det er min trofaste **Westin W8 9’ (7–30g) 4-delte limited edition fiskestang,** kombineret med et **Shimano Vanford FA C3000 HG hjul**. Det er for mig den perfekte balance mellem kastelængde, præcision, komfort og pålidelighed. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/westin-w8-spin-special-edition.jpg) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/shimano-vanford.jpg) ### Stangen – Westin W8 9’, 7–30g, 4 delt Westin W8 er en stang, der kaster helt fantastisk og gør det nemt at sætte krogen sikkert, selv på lange kast. En af de store fordele for mig er, at den er 4-delt, hvilket gør den super nem at transportere. Nogle mener, at man mister lidt føling og stivhed i en delt stang, men ærligt talt mærker jeg ingen forskel. Tværtimod vægter jeg fleksibiliteten i at kunne pakke stangen ned og tage den med overalt. Når vi er ved fleksibilitet så er kastevægten også her efter, det store spænd på 7-30g betyder at den kan kaste stort set alt det endegrej jeg skulle få lyst til at bruge på kysten, helt ned til 7g og op til 30g, dette spænd passer perfekt til det [endegrej](https://www.fangenfisk.dk/mine-to-sikre-kort-til-havorred-pa-kysten/) jeg kunne finde på at bruge. ### Minusset – krogøjet på siden Hvis jeg skal nævne et minus ved stangen, så er det, at krogøjet sidder på siden af stangen. Det betyder, at linen i sjældne tilfælde kan hænge fast under kast. Jeg har dog vænnet mig til at kaste på en måde, så det ikke sker, og for mig er det på ingen måde en dealbreaker. ### Den nye W8 fiskestang Min model er desværre udgået, men Westin har lanceret en ny version af W8-stangen, hvor krogøjet er rettet til. Den er dog 2-delt i stedet for 4-delt. Men jeg er overbevist om, at den performer mindst lige så godt, hvis ikke bedre end min gamle model. Den nye [Westin W8 fåes også i en 9' udgave med samme kastevægt på 7-30g](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/westin-w8-spin-2nd.html&ref=fangenfisk.dk). ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/Westin-W8---Hav--rred.jpg) ### Hjulet – Shimano Vanford FA C3000 HG Til stangen bruger jeg et [Shimano Vanford FA C3000 HG](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/shimano-vanford-fa.html&ref=fangenfisk.dk) – et hjul, der efter min mening er perfekt til kystfiskeri. - Linen lægger sig utrolig pænt på hjulet - Det er let og behageligt at fiske med hele dagen - Bremsen er stærk, præcis og nem at justere - Det fungerer til både hurtige og langsomme indspinninger Sættet er så alsidigt, at jeg også har brugt det til laks i Skjern Å, og her var der heller ingen problemer, hverken med bremse, styrke eller kast. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/Shimano-vanford-hjul-til-hav--rred.png) ### Hvorfor jeg elsker netop dette setup Det vigtigste for mig er, at jeg kan fiske en hel dag uden at blive træt af at kaste. Westin W8-stangen og Shimano Vanford-hjulet er et forholdsvis let setup, afbalancerede og pålideligt. Samtidig har jeg fanget både mange havørreder på kysten og endda laks i åen på præcis dette sæt, så det giver en tillid til grejet, som jeg ikke vil undvære. Hvis du leder efter et alsidigt og pålideligt spin-sæt til kysten efter havørred, så er [Westin W8 9’ (7–30g)](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/westin-w8-spin-2nd.html&ref=fangenfisk.dk) og [Shimano Vanford FA C3000 HG](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/shimano-vanford-fa.html&ref=fangenfisk.dk) et rigtig godt bud, det er selvfølgelig ikke det billigste du kan få, så derfor er det nok også mest en anbefaling til dig, der har besluttet dig for at du gerne vil gøre lidt mere ud af fiskeriet. Hvis du aldrig har prøvet at fiske før, så vil jeg i stedet anbefale at du kigger på [mit begyndersæt / all round sæt](https://www.fangenfisk.dk/valg-af-det-rigtige-fiskegrej-som-nybegynder-sadan-kommer-du-i-gang/), som jeg har skrevet om i en tidligere artikel. *Har du spørgsmål til grej eller hvilket setup du skal vælge, så skriv en kommentar her under.* ### Havørredfiskeri i efteråret – Omkring København URL: https://www.fangenfisk.dk/havorredfiskeri-i-efteraret-omkring-kobenhavn/ Last updated: 2025-08-18T07:16:39.000Z Efteråret er en af de bedste tider på året til havørredfiskeri. Vandet begynder at køle af, og havørrederne trækker tættere på land, hvor de kan fanges mere aktivt hele dagen. Samtidig byder efteråret på smukke fisketure med klare efterårsdage, hvor farverne langs kysten gør oplevelsen endnu bedre. ### Hvorfor efteråret er godt til havørred Når temperaturen falder, søger havørreden ind på lavt vand, hvor de lettere kan jage. I modsætning til sommerens varme måneder, hvor fiskeriet ofte er bedst tidlig morgen og sen aften, kan du i efteråret finde havørrederne stort set hele dagen. Efteråret er også gydeperiode, og derfor kan du opleve fisk i flotte gydefarver, især hannerne. Mange af disse fisk skal genudsættes, men der er stadig masser af gode blankfisk at finde. ### Favoritpladser omkring København Jeg fisker selv ofte på pladserne i og omkring København, hvor du kan finde havørreder tæt på kysten og på stræk med varieret bund. Nogle af mine favoritsteder til fiskeri UDEN waders er: - **Dæmningen på Amager** – Ikke det mest naturskønne område, men en plads der ofte holder gode fisk, her har jeg før fundet store stimer af havørreder i de kolde måneder. Link til [Google Maps](https://maps.app.goo.gl/Jnr1R7Y4W2LTRxHBA?ref=fangenfisk.dk). ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/hav--rred-fanget-pa---amager-d--mningen.jpg) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/Fang-en-hav--rred-1.png) - **Knud Rasmussen statuen** – Hele strækket kan holde fisk, jeg starter typisk ved Skovshoved havn og fisker op og forbi statuen, generelt har jeg et godt tempo på indtil jeg mærker kontakt, revet ved statuen får gerne lidt ekstra opmærksomhed. Bonus info, på dette stræk kan du også fange torsk fra kysten, men husk de er fredet. Link til [Google Maps](https://maps.app.goo.gl/vFvkfLqz9KKDBPGX9?ref=fangenfisk.dk). ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/Hav--rred-spot-t--t-pa---k--benhavn-3.png) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/Hav--rred-fanget-ved-Knud-Rasmussen.jpg) - **Ishøj Havn** – Denne havn er lidt special da Store Vejleå har udløb inde i bunden af havnen, det betyder også at de trækkende havørreder gerne kommer forbi her, inden de skal op i åen. Hele havnen kan holde på rigtig gode fisk hele året, området er også kendt for de store Aborre så dem kan du også være heldig at fange. Link til [Google Maps.](https://maps.app.goo.gl/a5CGqYPwnYYpGfpf8?ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/Hav--rred-vinter-spot.png) ### Grej til efterårsfiskeri Til efterårsfiskeri bruger jeg samme grej som resten af året – typisk en spinnestang på 8–9 fod, og [gennemløbsblink på 18–22 g](https://www.fangenfisk.dk/mine-to-sikre-kort-til-havorred-pa-kysten/). ### Tips til succes i efteråret - **Hold øje med vejret** – en dag med sol, der varmer det lave vand, kan virkelig sætte gang i fiskene. - **Skift plads** – finder du ikke fisk, så prøv et nyt stræk. Efteråret kan byde på store stimer, og finder du dem, kan det give mange hug på kort tid. - **Hold øje med vandet** – I stille vejr afsløre fiskene ofte sig selv, ser du en ring i vandet så skynd dig at kast i den retning. ### Husk reglerne Efteråret er også en tid, hvor nogle fisk er fredede. Sørg altid for at tjekke de gældende fredningstider og mindstemål hos Fiskeristyrelsen: [Mindstemål og fredningstider](https://lfst.dk/lyst-og-fritidsfiskeri/mindstemaal-og-fredningstider?ref=fangenfisk.dk) *Har du selv været ude efter havørreder i efteråret? Del gerne dine erfaringer med grej, teknik eller fangster i kommentarfeltet.* ### Makrelfiskeri i Danmark – sæson, pladser og grej URL: https://www.fangenfisk.dk/makrelfiskeri-i-danmark-saeson-pladser-og-grej/ Last updated: 2026-08-31T19:49:25.000Z Makrelfiskeri er noget af det mest underholdende sommerfiskeri, vi har i Danmark. Makrellen er smuk, hurtig og stærk, og så er den en fantastisk spisefisk. Her får du en komplet guide til sæson, hotspots og grej – med fokus på mine egne erfaringer fra København og Helsingør. ## Sæson for makrelfiskeri i Danmark Makrellen er en pelagisk stimefisk, der kommer til de danske farvande i sommermånederne. - **Højsæson:** Juli–august - **Start:** Allerede slut Maj kan man være heldig at fange de første - **Slut:** I september begynder de fleste stimer at trække sydpå igen Makreller trives bedst, når vandtemperaturen er over ca. 14°C, og deres tilstedeværelse afsløres ofte af fugleaktivitet over vandet eller småfisk, der springer for livet. ## Makrelfiskeri omkring København og Helsingør – mine erfaringer ### København – visuelt fiskeri i havnebassinerne I Københavns havn kan man fange makrel i stort set alle bassiner. Mange fisker med flåd, bly, krog og smelt som agn – ofte helt inde i enden af havnebassinerne. Makrellerne jager i stimer og presser småfisk ind i hjørnerne, og det giver et meget visuelt fiskeri. Når stimen er der, koger vandet nærmest af aktivitet, og så gælder det om at have krogen i vandet, før de forsvinder igen. Man kan prøve at følge stimen rundt, men det kan blive hektisk. Ofte kommer den tilbage igen, så man kan sidde og fiske hele dagen. Det er en hyggelig fiskemetode – især med venner eller børn – og fiskene herfra er glimrende til madlavning. ### Helsingør – jagten på de store makreller De største makreller, jeg har fanget – ofte omkring et kilo – har jeg taget på nordkysten ved Helsingør. Her foretrækker jeg at fiske mere aktivt ude over det dybe vand. Jeg går ud på molen for at kaste så langt ud mod sejlrenden som muligt og fisker med en stor gennemløber – samme setup som til havørred. På grund af dybden og strømmen kan jeg lade agnen hænge længe på et spin stop. Rammer jeg bunden, henter jeg den lidt op, inden jeg fortsætter. Det vigtigste er at holde stram line, så jeg mærker selv det mindste hug. Når makrellerne bider, er fighten intens – de er utrolig stærke fisk. ### Makrelforfang – den klassiske metode Den mest traditionelle metode er et makrelforfang med flere kroge/fluer og et tungt blink i enden. Den er særlig effektiv fra havne, moler eller på kutterture, hvor man kan sænke forfanget direkte ned til stimen. Personligt synes jeg, lange forfang er besværlige at kaste med, når jeg fisker aktivt, men til stationært fiskeri er det svært at slå på effektivitet. ### Metodevalg – hvad er vigtigst for dig? Vil du fange flest mulige fisk, er makrelforfang det oplagte valg. Foretrækker du mere aktivt fiskeri og en hårdere fight, er gennemløbere eller blink en fantastisk metode. Jeg fisker mest for oplevelsen, og ikke nødvendigvis for at fylde fryseren, og jeg ved, at alle de nævnte metoder kan give fisk. ## Grej til makrelfiskeri **Stang:** - Til blink/gennemløbere: 9–10 fod, kastevægt 10–30 g Det kunne fx være en: [Abu Diplomt V2 Spinnestang incl Transportrør Diplomat V2 1005M 12-32g 5 Delt](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&uid=makrelfiskeri-i-danmark-saeson-pladser-og-grej&htmlurl=https://fiskegrej.dk/abu-diplomat-v2-travel.html&ref=fangenfisk.dk) - Til forfang: 9–12 fod, kastevægt 40–80 g Her kunne [Abu Devil Spin 40-80g](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&uid=makrelfiskeri-i-danmark-saeson-pladser-og-grej&htmlurl=https://fiskegrej.dk/abu-devil-spin.html&ref=fangenfisk.dk) være en mulighed, bemærk dog den kaster op til 80g, så hvis du vil kaste endnu tungere skal du kigge efter en stang der kan kaste det. **Hjul:** - Størrelse 2500–3000, gerne med en fletline Her kunne et Daiwa hjul være en mulighed fx et [Daiwa 23 Exceler LT ](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/daiwa-23-exceler-lt.html&ref=fangenfisk.dk)Fastspolehjul **Agn:** - Blink (20–30 g), [gennemløbere](https://www.fangenfisk.dk/mine-to-sikre-kort-til-havorred-pa-kysten/), makrelforfang, eller flåd rig med sild/smelt som agn Gennemløber, jeg kan godt lide de lidt længere som er gode til at hænge stille på spin stop, en [Zerling](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/savage-gear-lt-zerling.html&ref=fangenfisk.dk). I forhold til makrelforfang så kan man få flere forskellige varianter, men et helt almindeligt [makrelforfang](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/sovik-makrelforfang-182.html&ref=fangenfisk.dk) som dette burde virke. - Vælger du at fiske med flåd skal du bruge, et [flåd](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/sfg-styropor-flad.html&ref=fangenfisk.dk), lidt [bly](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/fladen-splithagl-sortiment.html&ref=fangenfisk.dk) så du kan holde agnen nede og en [krog](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/owner-50188-enkeltkrog.html&ref=fangenfisk.dk), selv er jeg glad for enkeltkroge. ## Tips til makrelfiskeri - Fisk tidligt om morgenen eller sidst på aftenen for størst chance - Hold øje med måger – de afslører ofte, hvor stimerne er - Hav ekstra forfang og blink med – makreller kan rive grejet hårdt Har du spørgsmål til makrelfiskeriet så log ind og skriv en kommentar her under. ### Hvad er UL-fiskeri? – En guide til ultralet fiskeri URL: https://www.fangenfisk.dk/hvad-er-ul-fiskeri-en-guide-til-ultralet-fiskeri/ Last updated: 2025-08-15T06:37:59.000Z UL-fiskeri står for **Ultra Light fishing** og er en metode, hvor du bruger let grej, tynde liner og små agn. Målet er at få en mere følsom og sjov fiskeoplevelse, hvor selv mindre fisk giver en god kamp. ## Hvad betyder “ultra light”? Betegnelsen dækker over fiskegrej med meget lav kastevægt: - **Stang**: typisk 1–10 g kastevægt - **Hjul**: små spinnehjul i str. 500–1000 - **Line**: tynd fletline (0,06–0,10 mm) - **Agn**: små blink, mikro-woblere, jigs eller spinnere ## Hvorfor vælge UL-fiskeri? - **Mere fight**: Selv en mindre fisk føles stor på det lette grej. - **Mere følsomt fiskeri**: Du mærker selv forsigtige hug. - **Mere præcision**: Små agn kan præsenteres mere naturligt for sky fisk. - **Perfekt til små vandløb og søer**: God til arter som aborre, ørred, skalle og mindre gedder, og havørreder. ## Hvilke fisk kan man fange med UL-grej? UL-fiskeri bruges ofte til: - Aborre - Havørred - Ørred (både i put & take og å/fjord) - Skalle, rudskalle, brasen - Små gedder (dog kræver større forfang pga. tænder) ## Tips til UL-fiskeri 1. **Tilpas grejet til agnen** – for tung agn kan skade stangen, for let agn kaster ikke optimalt. 2. **Brug tynd line** – giver længere kast og bedre føling med agnen. 3. **Vær forsigtig med krogløsning** – det tynde grej kan nemt knække under pres. 4. **Hold fighten under kontrol** – selv små fisk kan tage lange udløb på UL-udstyr. ## UL-fiskeri i Danmark I Danmark bruges UL ofte til kystnære havørreder, put & take, aborre i søer, eller mindre arter i åer. Det er også populært om vinteren, hvor fiskene kan være svære at få i tale og kræver små, diskrete agn. UL-fiskeri handler ikke om at fange kæmpe fisk, men om at gøre hver fangst mere intens og underholdende – uanset størrelse. ## UL fiskeri efter havørred Hvis du primært fisker efter havørred, kan det være en fordel at gå en smule op i kastevægt – for eksempel op til omkring 15 g. På kysten er der ofte lidt vind, og det helt lette UL-grej kan være svært at håndtere under de forhold, og måske du også gerne vil kunne kaste lidt længere og få dækket mere vand. Det er måske ikke “ægte” ultralet fiskeri, men i sidste ende handler det mere om at finde det grej, der giver dig den sjoveste fight med fisken. ## Et godt setup til UL fiskeri? Der findes utrolig mange lækre stænger og hjul inden for denne kategori, men selv er jeg glad for Westin stængerne, her kunne et bud på en stang i den helt lette ende til en fornuftig pris være en af deres Street stick modeller: Stang: [Westin W2 Streetstick 6'1" - 2-7 g](https://go.lystfisk.dk/t/t?a=1867697095&as=1998003818&t=2&tk=1&url=https://www.lystfisk.dk/westin-w2-streetstick.html&ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/westin_w2_streetstick_1.jpg) Når det kommer til hjul til UL fiskeri er der også et hav af muligheder, både dyre og billige, men et godt hjul der måske ligger i toppen af mellemklasse kategorien kunne fx være et Shimano: Hjul: [Shimano Ultegra FD str. 1000](https://go.lystfisk.dk/t/t?a=1867697095&as=1998003818&t=2&tk=1&url=https://www.lystfisk.dk/shimano-ultegra-fd.html&ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/shimano_ultegra_fd_fiskehjul_-_1000_1.jpg) ### Hvorfor jeg elsker at fiske havørred i de kolde måneder URL: https://www.fangenfisk.dk/hvorfor-jeg-elsker-at-fiske-havorred-i-de-kolde-maneder/ Last updated: 2025-08-15T05:43:08.000Z Der er noget helt særligt ved havørredfiskeri, når vinteren har grebet kysten, og vandtemperaturen lige sniger sig op over frysepunktet. For mange er det en tid, hvor man helst bliver indenfor, men for mig er det den bedste periode på året. Det er koldt, ja, men belønningen er unik – både i form af naturoplevelser og fiskeri. ## Kysten for dig selv I de kolde måneder er der sjældent mange lystfiskere på kysten. Det giver en særlig ro at gå langs vandet og fiske, uden at skulle dele pladsen med ret mange andre. Samtidig er havørrederne på denne tid af året helt inde på lavt vand, hvor de søger efter føde. ## Havørreden tæt på land Når vandtemperaturen ligger omkring 5 grader, trækker havørrederne ind på det lave vand, som varmes hurtigere op af solen. De kan ofte stå i store stimer, og på stille dage afslører de sig selv med små ringe i overfladen. Det åbner for noget af det mest spændende fiskeri jeg kender – sightfishing. At kunne spotte en stime og forsigtigt præsentere fluen ved siden af den uden at skræmme fiskene væk, er en helt særlig oplevelse. Ofte kan man lokke enkelte fisk ud af flokken, og finder man stimen, kan man have fiskeri hele dagen. ## Teknik og tips til vinterfiskeriet - **Find det lave vand:** Ydre kyster med “badekar” tæt på land er oplagte, typisk i knæhøjt vand. - **Bundforhold:** Vige og fjorde med mørk/mudret bund varmes hurtigere op og tiltrækker fisk. - **Lavere saltindhold:** Områder med lavere salinitet kan være ekstra attraktive for havørreden om vinteren. - **Solens varme:** Kan du ramme en dag med sol, der varmer det lave vand, kan aktiviteten eksplodere. Det er ikke ualmindeligt at fange 10-20 fisk på én dag, hvis du først finder stimen. ## Sådan fisker du stimen Kast aldrig direkte ind i stimen – det skræmmer ofte de sky fisk. I stedet kaster du forbi eller i kanten af stimen. Det kan lokke nysgerrige fisk ud uden at skræmme hele flokken. Med denne teknik kan du følge den samme stime hele dagen, og med lidt held fange både mindre målsfisk og store blanke havørreder. ## Kulden er det hele værd Ja, du fryser. Fingrene bliver stive, og næsen løber. Men så snart den første fisk er kroget, forsvinder kulden i baggrunden. For mig er det netop kombinationen af ensomheden, det lave vand, og muligheden for at spotte og målrette kastet, der gør vinterfiskeriet efter havørred til noget helt særligt. ## Top 5 beklædningsvalg til vinterfiskeri Når vandet er iskoldt og vinden skærer ind, er det ikke kun fiskegrejet, der afgør, om du får en god dag på kysten – det er også, om du kan holde varmen. Her er min faste vinterpakke, som gør, at jeg kan blive ude hele dagen: 1. **Hue** En varm hue, der dækker ørerne og holder på varmen, er uundværlig. Størstedelen af kropsvarmen forsvinder gennem hovedet, så en god hue er et must. Jeg bruger: [Vision Merino Natives Beanie Grå](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/vision-merino-natives-beanie-gra.html&ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/sk_rmbillede_2023-12-14_103900.png) 1. **Vanter** Jeg foretrækker fingerhandsker, hvor fingerspidserne kan foldes fri. Så kan jeg binde forfang og skifte flue uden at tage handskerne helt af, Merinould er et must, det gode ved denne model er at selvom dine vanter bliver våde så holder merino'en dig stadig varm. Jeg bruger: [Fingerless Merino handske](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/sealskinz-welney-fingerless-merino-handske.html&ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/sealskinz-liner-fingerless_1.jpg) 1. **Langt undertøj** Merinould eller teknisk undertøj, der transporterer fugt væk og holder dig varm, selv når du sveder under vadejakken. Jeg bruger: [Aclima Warmwool Buks Black](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/aclima-warmwool-buks.html&ref=fangenfisk.dk) og [Aclima Warmwool Trøje Crew Neck Black](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/aclima-warmwool-troje-crew.html&ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/aclima-warmwool-crewneck-1.jpg) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/aclima-warmwool-pants-1.jpg) 1. **Halsedisse** Beskytter hals og ansigt mod vind og kulde. Kan trækkes op over munden på særligt kolde dage. Jeg bruger: [Buff Midweight Merino Wool Neckwarmer Light Grey Melange](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/buff-midweight-merino-wool-neckwarmer-light-grey-melange.html&ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/sk_rmbillede_2024-11-22_150525.jpg) 1. **Varme strømper** Tykke uldsokker eller specielle fiskestrømper til brug i vadestøvler. Varmen i fødderne er afgørende for, om du kan holde ud at stå stille i det kolde vand. Jeg bruger: [Simms Merino Thermal OTC Sok](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/simms-merino-thermal-otc-sok.html&ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/dealerweb-cms-ec2b1cc9-f854-426d-a658-ccfe424074a0.jpg) ### Hvilke fisk kan man fange nu? – Min personlige fiskekalender URL: https://www.fangenfisk.dk/hvilke-fisk-kan-man-fange-nu-min-personlige-fiskekalender/ Last updated: 2026-08-31T20:24:40.000Z Når man står og pakker grejet, er det altid rart at vide, hvilke fisk der er i sæson netop nu. Denne kalender er ikke en 100% videnskabelig sandhed, men mere en god tommelfingerregel og den fiskekalender, jeg selv går efter. Den bygger på erfaringer fra mange timers fiskeri året rundt – og lidt på, hvordan fiskene reagerer på vandtemperatur og årstid. ## Hvilke fisk kan man fange nu? Det afhænger af årstiden, men der er næsten altid fisk at fange i Danmark. Her er en simplificeret oversigt over de saltvandsfisk jeg typisk går efter. - **Forår (marts–maj):** [Havørred tæt på kysten](https://www.fangenfisk.dk/hvordan-fanger-man-en-havorred-mine-erfaringer-fra-kysten/), [hornfisk](https://www.fangenfisk.dk/hornfisk-sjovt-sommerfiskeri-for-hele-familien/) (fra maj), samt torsk (når de ikke er fredet), fladfisk, og måske en makrel slut maj. - **Sommer (juni–august):** Havørred, makrel, hornfisk, og fladfisk som rødspætter og skrubber. > 🎣 **Tip til sommeren:** > I sommermånederne topper makrellen – se min guide til [makrelfiskeri i Danmark](https://www.fangenfisk.dk/makrelfiskeri-i-danmark-saeson-pladser-og-grej/) og [det grej, jeg bruger til makrel](https://www.fangenfisk.dk/makrelfiskeri-det-bedste-grej-til-makrel-i-2026-saesonen-er-i-gang-nu/). - **Efterår (september–november):** Havørred i topform, makrel (tidligt efterår) og torsk (når de ikke er fredet). Fladfiskene er tæt på kysten nu – [se min guide til fladfisk fra stranden](https://www.fangenfisk.dk/fladfisk-fra-stranden-sadan-fanger-du-skrubber-og-rodspaetter-grej-agn-og-teknik/). > 🎣 **Tip til efteråret:** > Havørreden er i topform nu, og fiskene jager tættere på land – så det er vigtigt, at du står varmt og kan bevæge dig frit. > Jeg bruger selv [åndbare waders](https://www.fangenfisk.dk/bedste-waders-til-lystfiskeri-mine-erfaringer-fra-kysten/) og [et sæt varmt fisketøj](https://www.fangenfisk.dk/bedste-fisketoj-til-vinter-og-kolde-maneder/). - **Vinter (december–februar):** [Fladfisk som skrubber og rødspætter](https://www.fangenfisk.dk/fladfisk-fra-stranden-sadan-fanger-du-skrubber-og-rodspaetter-grej-agn-og-teknik/), samt enkelte torsk (når de ikke er fredet) og havørred (husk fredning i gydedragt). **Kort sagt:** Du kan altid fange fisk i Danmark – men hvilke arter, du kan gå efter lige nu, afhænger af sæson og hvor du fisker (kyst, sø eller å). ## Fiskekalender – hvornår er der bedst chance for fangst? ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/Fiskekalender-fangenfisk-dk.jpg) ## Sådan bruger du kalenderen - [**Havørred**](https://www.fangenfisk.dk/hvordan-fanger-man-en-havorred-mine-erfaringer-fra-kysten/): Peaker i de kolde måneder, hvor vandet er køligt og fisken er tættere på land (jan–apr og okt–dec). Om sommeren kan den stadig fanges, især tidlig morgen og sen aften. - [**Hornfisk**](https://www.fangenfisk.dk/hornfisk-sjovt-sommerfiskeri-for-hele-familien/): Et sikkert forårstegn – dukker op omkring maj og er her i stort tal til juni. Kan fanges lidt i april og juli uden for peak. - [**Makrel**](https://www.fangenfisk.dk/makrelfiskeri-i-danmark-saeson-pladser-og-grej/): Kommer ind i de danske farvande, når vandet bliver varmt. Bedst juni–august, men kan fanges fra maj til september. - **Torsk**: Mulig hele året, men bedste fangst er typisk i de kolde måneder. - **Sild**: Har to stærke perioder – forår (feb–apr) og efterår (okt–nov). - **Gedder**: Fredet frem til 15\. maj, hvorefter højsæsonen starter. - **Aborre** og **fladfisk**: Kan fiskes hele året, men fangstraterne varierer efter vejr og vandtemperatur. ## Husk fredningstider og mindstemål Selvom kalenderen kan give et godt overblik, er det vigtigt altid at tjekke de gældende regler, inden du tager på fisketur. Du kan finde opdaterede fredningstider og mindstemål her: [lfst.dk – Mindstemål og fredningstider](https://lfst.dk/lyst-og-fritidsfiskeri/mindstemaal-og-fredningstider?ref=fangenfisk.dk) ## Vejrforhold kan ændre kalenderen Selvom fiskekalenderen giver et godt overblik, skal du altid huske, at fiskene ofte følger vejrforholdene mere end kalenderen. Vandtemperatur, vindretning, strømforhold og lysforhold kan alle påvirke, hvor og hvornår fiskene er aktive. Et koldt forår kan fx forsinke hornfisken eller makrellens ankomst, mens en mild vinter kan gøre, at havørreden er mere aktiv end normalt. Ligeledes kan hård pålandsvind eller pludselige temperaturændringer få fiskene til at ændre adfærd. ### Hvilket forfang skal jeg bruge? URL: https://www.fangenfisk.dk/hvilket-forfang-skal-jeg-bruge/ Last updated: 2025-08-14T15:30:18.000Z ### Mit valg af forfang Jeg bruger [**fluorocarbon**](https://go.lystfisk.dk/t/t?a=1867697095&as=1998003818&t=2&tk=1&url=https://www.lystfisk.dk/sufix-invisiline-fluorocarbon.html&ref=fangenfisk.dk) til kysten. I praksis ligger jeg **mellem 0,30–0,33 mm**. Det holder fint, er slidstærkt mod sten og tang, og selvom nogle sværger til tyndere forfang, så fungerer den her tykkelse bedst for mig. Bliver det tyndere, skal der ikke meget til, før det knækker. ### Hvorfor jeg bruger forfang (næsten) altid Jeg kører med forfang på stort set alt mit fiskeri. Det skåner hovedlinen (flet), og med gennemløbere er det ekstra godt, fordi især nye gennemløbere kan slide på linen. Et forfang tager sliddet, så hovedlinen holder længere. ### Længde – jeg går til den lange side Jeg har ikke en fast længde, men jeg foretrækker den lange ende. Det betyder også, at jeg kan bruge det samme forfang i længere tid, fordi der er lidt at give af, når jeg fx skifter endegrej. Når et forfang er nede omkring 20–30 cm, er det for mig i den korte ende. Jeg kører typisk en halv til en hel meter — i praksis trækker jeg bare en god arms længde. ### Sådan binder jeg det på Jeg forbinder forfang og fletline med en dobbelt Uni-knude. Husk at beregne lidt ekstra forfang, for der går hurtigt nogle centimeter i selve knuden. Herefter binder jeg som normalt til endegrejet. Se hvordan du gør i denne video: (Tak til [fiskeknuder9445](https://www.youtube.com/@fiskeknuder9445?ref=fangenfisk.dk) for video) ### Kort opskrift (det jeg gør) - **Materiale:** Fluorocarbon 0,30–0,33 mm - **Længde:** Ca. **0,5–1,0 m** (jeg tager en arms længde) - **Knude til flet:** Dobbelt Uni - **Skiftetegn:** Når forfanget er flosset eller for kort, typisk mindre end 20 cm så skifter jeg For at være helt ærlig så går jeg ikke så meget op i mærket, men ender ofte med [Sufix](https://go.lystfisk.dk/t/t?a=1867697095&as=1998003818&t=2&tk=1&url=https://www.lystfisk.dk/sufix-invisiline-fluorocarbon.html&ref=fangenfisk.dk) eller [Berkley](https://go.lystfisk.dk/t/t?a=1867697095&as=1998003818&t=2&tk=1&url=https://www.lystfisk.dk/fiskegrej/fiskeliner/fluorocarbonliner/berkley-trilene-100-fluorocarbon.html&ref=fangenfisk.dk), da jeg kender dem. Dette forfang vil passe fint til det meste fiskeri, både Havørred, Hornfisk, Makrel, Aborre med flere, men skal du fiske geder skal du have fat i noget andet forfang, det vil vi komme ind på en anden dag. Har du spørgsmål så send os en mail på [team@fangenfisk.dk](mailto:team@fangenfisk.dk) ### Derfor kaster du ikke langt – selv med en lang stang URL: https://www.fangenfisk.dk/derfor-kaster-du-ikke-langt-selv-med-en-lang-stang/ Last updated: 2025-08-26T16:27:03.000Z ### Typiske begynderfejl og hvordan du undgår dem Jeg ser ofte nybegyndere på kysten, der har købt en flot, lang fiskestang, et godt hjul og et par blink – men alligevel kæmper de med at kaste længere end 10-15 meter. Det kan være frustrerende, især når man bruger alle kræfter på at svinge stangen. Problemet er sjældent teknikken alene – ofte er det, fordi stang, hjul og endegrej ikke passer sammen. ### Den typiske fejl En af de største begynderfejl er at bruge små, lette blink på en stang, der er bygget til at kaste meget tungt grej. For eksempel: - Din stang er designet til at kaste **100-200g**, men du sætter et blink på, der kun vejer **20g**. Blinket er for let til at “spænde” stangen op, og du får ikke hjælp af stangens fleks til at skyde blinket afsted – så det daler hurtigt i luften og lander alt for tæt på land. ### Sådan fungerer kastevægten Alle fiskestænger er mærket med en kastevægt (fx 10-30g). Det er det vægtinterval, hvor stangen arbejder bedst. - For let endegrej: Stangen bliver ikke spændt op → korte kast - For tungt endegrej**:** Risiko for at stangen knækker, især ved hårde kast En lille afvigelse er som regel okay. Hvis din stang fx kaster op til 20g, kan et blink på 21g sagtens gå, men er det 28g, bør du kaste blødere for at undgå skader. ### Sådan sikrer du bedre kastelængde 1. Tjek kastevægten på stangen (står ofte tæt på håndtaget) 2. Vælg endegrej inden for det interval – især som nybegynder 3. Hvis du vil fiske meget let, så brug en lettere stang 4. Er du i tvivl, så vælg en [allround stang](https://www.fangenfisk.dk/valg-af-det-rigtige-fiskegrej-som-nybegynder-sadan-kommer-du-i-gang/) (fx 8 fod, 10-30g kastevægt), som dækker både kyst, sø og å ### Kort sagt Vil du kaste længere og fiske mere effektivt, skal du matche vægten af dit endegrej med stangens kastevægt. Det kræver hverken ekstra kræfter eller dyrere grej – bare det rigtige match. **Læs også:** [Valg af det rigtige fiskegrej som nybegynder – sådan kommer du i gang](https://www.fangenfisk.dk/valg-af-det-rigtige-fiskegrej-som-nybegynder-sadan-kommer-du-i-gang/) ### Valg af det rigtige fiskegrej som nybegynder – sådan kommer du i gang URL: https://www.fangenfisk.dk/valg-af-det-rigtige-fiskegrej-som-nybegynder-sadan-kommer-du-i-gang/ Last updated: 2026-02-06T11:37:49.000Z Når man starter som lystfisker, er det let at blive overvældet. Butikkerne bugner af udstyr, og alle har en mening om, hvad der er “det rigtige grej”. Men sandheden er, at det bedste valg af fiskegrej afhænger meget af, hvad du skal fiske – og hvilken fisk du går efter. Problemet for mange nybegyndere er, at de slet ikke ved, hvad de vil fange endnu. Måske har du bare lyst til at komme ud med stangen, få noget frisk luft og se, hvad der bider. Derfor giver det mening at starte med et "allround sæt", som kan bruges til det meste fiskeri i Danmark. --- ## Et allround fiskesæt, der kan det meste Hvis du vil have ét sæt, der både kan bruges i sø, å og ved kysten, så er her et bud, der dækker det meste af det danske fiskeri. Jeg anbefaler en **spinnestang på 8 fod** med en kastevægt på omkring **10–30 gram**. Stangen er kort nok til at være nem at styre, og samtidig lang nok til at kunne kaste langt, og kastevægten giver dig mulighed for at fiske med både let og lidt tungere endegrej. Et godt bud på en budgetvenlig stang kunne fx være [**Abu Diplomat V2 1005M (12–32g, 5-delt)**](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/abu-diplomat-v2-travel.html&ref=fangenfisk.dk) til 699 kr., som oven i købet leveres i transportrør og er nem at have med på tur. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/fiskestang.png) Til stangen passer et **fastspolehjul i størrelse 2500** med fletline perfekt. Størrelsen giver en god balance og fungerer godt til allround fiskeri. Et solidt valg kunne være [**Daiwa 23 Ninja LT**](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/daiwa-23ninja-lt-inkl-fletline.html&ref=fangenfisk.dk) til 599 kr. – her får du endda fletline med i købet. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/Daiwa-fiskehjul-1.png) Du er altså godt kørende for 1.298 kr. - Bemærk dette all round sæt vil du kunne bruge i mange år. Med sådan et sæt kan du bl.a. fange: - Havørred fra kysten - Hornfisk - Makrel - Torsk (når de ikke er fredet) - Aborre i søer og åer - Gedder (med kraftigere forfang) - Fladfisk fra stranden eller molen ### Fordelen ved et allround sæt Et allround sæt giver dig mulighed for at prøve kræfter med mange forskellige fiskearter uden at skulle købe nyt udstyr hele tiden. Når du senere finder ud af, hvad du brænder mest for, kan du altid opgradere eller tilpasse dit grej til netop den type fiskeri. ### Køb kvalitet, men vær realistisk Billigt grej fra supermarkedet kan være fint til at prøve fiskeri af, men hvis du bliver bidt af det, er det værd at investere i noget, der holder. En god stang og et pålideligt hjul kan holde i mange år, hvis du passer på det. Du behøver ikke topmodeller – mellemklassen fra kendte mærker giver ofte den bedste balance mellem pris og kvalitet. ### Et tip til nybegynderen Som ny lystfisker er det fristende at købe en masse forskelligt grej. Men start hellere simpelt og brug tiden på at lære dit sæt at kende. Jo bedre du bliver til at udnytte det, jo flere fisk vil du fange. ### Har du spørgsmål eller brug for vejledning? Hvis du er i tvivl om grejvalg, eller gerne vil have en anbefaling til en bestemt type fiskeri, så er du altid velkommen til at sende os en mail på [**team@fangenfisk.dk**](mailto:team@fangenfisk.dk) Vi svarer så hurtigt vi kan – og deler gerne ud af vores egne erfaringer, så du kan komme godt i gang. ### Fredningsbælter i Danmark – sådan undgår du bøder og beskytter fiskene URL: https://www.fangenfisk.dk/fredningsbaelter-i-danmark-sadan-undgar-du-boder-og-beskytter-fiskene/ Last updated: 2025-08-26T16:25:23.000Z Fredningsbælter er et af de vigtigste redskaber, vi har til at beskytte fiskene, især havørreden, når den trækker op i åerne for at gyde. Selvom det kan være fristende at kaste linen ud, når man ser fisk i vandet, så er det både ulovligt og ødelæggende for bestanden at fiske i de beskyttede områder. ### Hvad er et fredningsbælte? Et fredningsbælte er et beskyttet område ved udløbet af en å, bæk eller et vandløb. Her er fiskeriet forbudt i en bestemt afstand for at give fiskene fred til at trække op og gyde. I Danmark er standardreglen, at der er **et fredningsbælte på 500 meter til hver side af udløbet**, målt fra midten af åmundingen. Reglerne gælder hele året for visse vandløb, mens andre kun er fredet i dele af året. ### Hvorfor er fredningsbælter vigtige? Jeg ser det lidt som fiskens “motorvej” – her skal de kunne svømme frit uden forstyrrelser. Uden fredningsbælter ville alt for mange fisk blive fanget lige inden gydningen, og det ville skade bestanden i mange år frem. ### Sådan finder du fredningsbælter Heldigvis er det nemt at finde ud af, hvor fredningsbælterne ligger: - Brug [Fiskeristyrelsens fredningsbælte-kort](https://lbst.maps.arcgis.com/apps/webappviewer/index.html?id=f8ec46e4026e491bb92267ffccd893f7&ref=fangenfisk.dk) - Tjek [Fishing in Denmark](https://fishingindenmark.info/fiskepladser?ref=fangenfisk.dk), som mange lystfiskere bruger til hurtigt at finde fiskespots ### Husk lokale regler Selvom du er uden for fredningsbæltet, kan der stadig gælde særlige regler, fx hvis en lokal fiskeforening har begrænset fiskeretten. Det er altid en god idé at tjekke, inden du tager afsted. **Tip:** Er du i tvivl, så gå hellere lidt længere væk, end du tror, du behøver. Det er billigere end en bøde – og bedre for fiskene. ### Fisketegn i Danmark – Regler, pris og hvordan du kommer i gang med fiskeri URL: https://www.fangenfisk.dk/fisketegn-i-danmark-regler-pris-og-hvordan-du-kommer-i-gang-med-fiskeri/ Last updated: 2025-08-26T07:47:31.000Z Jeg indrømmer det gerne, jeg er aldrig blevet tjekket for mit fisketegn. Alligevel fornyer jeg det hvert år – fordi jeg gerne vil bakke op om lystfiskeriet og det gode formål bag. Et fisketegn koster kun 214 kr. for et helt år, og pengene går direkte til at forbedre forholdene for både fiskene og os, der elsker at fiske. ### Hvad bruges pengene fra fisketegn til? Pengene fra fisketegn (og lystfiskertegn) går til fiskeplejeprojekter i hele Danmark, bl.a.: - Udsætning af fiskeyngel – fx havørred, laks og pighvar - Restaurering af vandløb, søer og kystnære områder - Forskning i fisks adfærd, vækst og reproduktion Ifølge Miljøstyrelsen giver lystfiskertegnet hvert år omkring 40 millioner kroner til [fiskepleje](https://www.fiskepleje.dk/?ref=fangenfisk.dk). ### Hvornår skal du have fisketegn? Hvis du fisker med stang fra kyst, sø eller å, skal du have et lystfiskertegn – medmindre du: - Er under 18 år - Er over folkepensionsalderen (67+) Fisker du uden gyldigt fisketegn, risikerer du en bøde på ca. 750 kr. – det er ret dumt, når tegnet kun koster 214 kr for et helt år. Husk også at tjekke, om du fisker i nærheden af et fredningsbælte – læs vores guide til [fredningsbælter i Danmark](https://www.fangenfisk.dk/fredningsbaelter-i-danmark-sadan-undgar-du-boder-og-beskytter-fiskene/), så du undgår bøder og hjælper med at beskytte fiskene. ### Særlige regler for søer, åer og private vande Fisker du i søer eller åer, kan der gælde særlige regler. Mange steder ejes fiskeretten af fiskeforeninger eller private lodsejere, som kræver et separat fiskekort. Tjek altid med den lokale forening, inden du tager af sted – især hvis du fisker i populære åer med havørred og laks. ### Er du ny lystfisker? Sådan kommer du i gang Hvis du er ny i fiskeriet, kan det virke uoverskueligt at komme i gang. Her er tre simple trin: 1. Køb dit fisketegn online – det tager 2 minutter på [fisketegn.dk](https://fisketegn.dk/?ref=fangenfisk.dk) (eller på mobilen via fisketegn.dk's nye app) 2. Skaff simpelt grej – en spinnestang, line og [et par blink](https://www.fangenfisk.dk/mine-to-sikre-kort-til-havorred-pa-kysten/) kan tage dig langt 3. [Find et sted at fiske](https://www.fangenfisk.dk/de-10-bedste-pladser-til-havorred-i-danmark-og-sadan-fisker-du-dem/) – kysten er gratis (med fisketegn), mens søer/åer ofte kræver ekstra kort Når først du står ved vandet, handler det om at prøve sig frem. Fiskeriet lærer man bedst ved at være ude – og det kræver ikke meget for at komme i gang. **Min anbefaling:** Få styr på fisketegnet, find din første fiskeplads, og kom af sted. Det er ofte ude ved vandet, at lysten og erfaringen for alvor vokser. ### FAQ – Fisketegn i Danmark #### Hvem skal have fisketegn? Alle lystfiskere mellem ca. 18 og 65 år skal have gyldigt fisketegn for at fiske med stang/line i Danmark. #### Hvem er fritaget for fisketegn? Børn/unge under 18 og personer på 65+ er fritaget. (Husk stadig lokale regler, fredninger og evt. fiskekort til private vande.) #### Hvor køber jeg fisketegn? Online på den officielle løsning ([Fisketegn.dk](https://fisketegn.dk/?ref=fangenfisk.dk)) eller via relevante apps/udbydere. Kvitteringen kan vises digitalt på telefonen. #### Gælder fisketegnet i både salt- og ferskvand? Ja. Fisketegnet dækker både kyst/hav og å/sø – men private vande kan kræve et separat fiskekort fra lodsejer/forening. #### Skal jeg have fiskekort ud over fisketegn? Kun hvis du fisker i private/forpagtede vande (typisk åer, søer og foreningsvande). Kyst og offentlige stræk kræver normalt ikke fiskekort. #### Skal man have fisketegn i Put & Take? Nej. Put & Take kræver ikke statsligt fisketegn – du betaler i stedet søens eget dagkort. #### Hvad koster et fisketegn? Prisen afhænger af løbetid (fx uge/kvartal/år). Se aktuelle takster på den officielle bestillingsside – de kan ændres. #### Kan turister købe fisketegn? Ja. Udenlandske gæster kan købe online og fiske lovligt i Danmark. #### Hvad skal jeg kunne vise ved kontrol? Gyldigt fisketegn (digital kvittering er ok) og legitimation. Følg altid lokale regler og fredninger. #### Hvad hvis jeg fisker uden fisketegn? Det udløser en kontrolafgift/bøde. Køb altid tegn før du går i gang. ### 3 sikre havørredpladser på Sjælland til sensommeren – mine egne erfaringer fra kysten URL: https://www.fangenfisk.dk/3-sikre-havorredpladser-pa-sjaelland-til-sensommeren-mine-egne-erfaringer-fra-kysten/ Last updated: 2025-08-12T13:27:28.000Z Sensommeren kan være en fantastisk tid at fiske havørred. Vandtemperaturen begynder så småt at falde til et mere moderat niveau, og det trækker fiskene tættere på land igen. Nogle af de store havørreder er allerede på vej mod åerne, og derfor er pladser med strøm og dybt vand stadig gode – her er temperaturen lavere, og trækkende fisk passerer ofte forbi. Samtidig kan standpladser på ruten mod åerne være rigtigt spændende at fiske. Her er tre pladser, som jeg altid har god tro på i sensommeren. ### 1\. Tangvejen, Hornbæk Tangvejen er en af de pladser, hvor jeg har oplevet mange gode sensommerdage. Her er god variation i dybde, lidt strøm og masser af tangbælter og enkelte sten, hvor fiskene kan stå og vente på bytte. Pladsen kan fiskes både med flue og spin, og jeg har især haft held tidlig morgen, når jeg har været første mand på pladsen. Pladsen er især god ved højvande – husk at affiske det lille stenrev/badekar tæt på land. Se [google maps](https://maps.app.goo.gl/H9iFwCpYd43CfaDU7?ref=fangenfisk.dk) her. ### 2\. Stevns Klint Stevns er næsten altid et sikkert kort. Her er dybt vand helt inde under land, masser af strøm, god iltning og lavt saltindhold, som holder fiskene i området. Jeg går næsten aldrig ned i størrelse – jeg tror på, at fiskene tager store agn hele året. Pladsen kan fiskes både med flue og spin, men det kan nogle gange være en fordel at kunne kaste langt for at få afsøgt noget vand. Se [google maps](https://maps.app.goo.gl/E9dP72Rgf598jiST6?ref=fangenfisk.dk) her. ### 3\. Rørvig, Isefjorden Rørvig ligger strategisk godt for trækkende fisk, der skal ind i Isefjorden. Her er en smal passage, dybt vand og en jævn strøm, som gør det til en oplagt sensommerplads. Jeg har haft gode fisk her både morgen og aften, men især ved skumringstiden er der noget særligt over stedet. Blink, der kan fiskes langsomt uden at gå for dybt, fungerer godt her. Hold også øje med fjordens tidevand – fiskene trækker ofte forbi i samme forbindelse. Se [google maps](https://maps.app.goo.gl/ShhCeivHpLJF41Gt8?ref=fangenfisk.dk) her. ### Mine to sikre kort til havørred på kysten URL: https://www.fangenfisk.dk/mine-to-sikre-kort-til-havorred-pa-kysten/ Last updated: 2025-08-12T06:46:48.000Z Efter mange år på kysten og alt for mange penge brugt på blink, gennemløbere og kystwoblere, er jeg nået frem til en simpel sandhed: Du behøver ikke have en hel grejkasse fyldt med alt muligt fancy. For mig er der to stykker endegrej, som jeg altid vender tilbage til – og som jeg ved virker. ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/zerling-1-1-1.jpg) ### Savage Gear LT Zerling 20g – rød/sort Zerlingen er min absolutte favorit, og den virker året rundt. Men især i de kolde måneder er farven rød/sort giftig. Når vandet bliver varmere, skifter jeg ofte over til **motor oil** eller **copper red dot**, men formen og gangen er altid den samme. Jeg fisker den typisk **langsomt** med mange spin stops. Det er her, magien sker. Zerlingen har en helt unik evne til at hænge og svæve i vandet, uden at synke til bunden med det samme. Når den bare hænger der og langsomt roterer om sig selv, er det sjældent, at en havørred kan lade være med at hugge. [Køb Zerling hos fiskegrej.dk](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/savage-gear-lt-zerling.html&ref=fangenfisk.dk) ![](https://storage.ghost.io/c/20/fa/20fa75be-0a75-4f15-8950-6b0b826c3bea/content/images/2025/08/sandeel-1.jpg) ### Savage Gear Line Thru Sandeel 19g – motor oil Hvis Zerlingen ikke får fiskene i tale, er dette min næste go-to. Sandeelen er genial til lavere vand, fordi den kan fiskes hurtigt uden at hænge fast på bunden. Jeg fisker den som regel i **højt tempo** med korte spin stops. Under spin stoppet giver jeg et lille ryk i stangen, så den slår ud til siden. Det efterligner en panikflugt, og havørreden reagerer ofte instinktivt. [Køb Sandeel hos fiskegrej.dk](https://www.partner-ads.com/dk/klikbanner.php?partnerid=55042&bannerid=10494&htmlurl=https://fiskegrej.dk/savage-gear-line-thru-sandeel.html&ref=fangenfisk.dk) ### Derfor holder jeg mig til de to Mange fiskere fylder tasken med 20 forskellige blink og gennemløbere, men i bund og grund handler det om at **lære sit endegrej at kende**. Med disse to modeller kan du dække de fleste forhold på kysten – og jo bedre du kender deres gang, desto bedre kan du få dem til at trigge havørreden. Hvis ingen af dem virker, er det som regel et tegn på, at jeg skal skifte plads – ikke skifte til helt andre blink. ### De 10 bedste pladser til havørred i Danmark – og sådan fisker du dem URL: https://www.fangenfisk.dk/de-10-bedste-pladser-til-havorred-i-danmark-og-sadan-fisker-du-dem/ Last updated: 2025-08-11T20:39:24.000Z Danmark er et paradis for havørredfiskere. Med kilometervis af kystlinje, fjorde og øer er der altid et sted, der fisker godt – uanset årstid. Her er ti pladser, der kan give dig en god dag ved vandet, og måske også et møde med drømmefisken. --- ## 1\. Helnæs og Fyns Hoved – Fyn **Bedste tid:** Forår og efterår **Vind:** Let til moderat fralandsvind **Agn:** Kystwoblere, små blink, Polar Magnus-flue Fyn er kendt som havørredens højborg, og både Helnæs og Fyns Hoved har alt det, vi elsker: varieret bund, tangbælter og dybe badekar tæt på land. I marts og april kan fiskene stå overraskende tæt på kysten. --- ## 2\. Jernhatten – Djursland **Bedste tid:** Hele året, især vinter og tidligt forår **Vind:** Let østenvind **Agn:** Sandeel sølv/grøn, kobberblink, pattegrisen Her finder du dybt vand under land og ofte en god strøm. Det giver fødefisk – og dermed også havørreder. Et klassisk sted, hvor man tit mærker fisk allerede på de første kast. --- ## 3\. Klintholm – Møn **Bedste tid:** Efterår og vinter **Vind:** Fralandsvind fra vest **Agn:** Kobberbassen, Snurrebassen, rejeimitationer Klintholm er for dig, der ikke er bange for stejle skrænter og glatte sten. Til gengæld kan du fange store overspringere på dybt, klart vand, især i de kolde måneder. --- ## 4\. Ristinge Klint – Langeland **Bedste tid:** Efterår og forår **Vind:** Let sydvestenvind **Agn:** Stripperblink, hvid Polar Magnus En lang, lav kyststrækning med masser af variation. På stille dage kan du ofte se fiskene bryde overfladen helt inde i vandkanten. --- ## 5\. Sorthat – Bornholm **Bedste tid:** Forår og efterår **Vind:** Let vestenvind **Agn:** Zerling rød/sort, Brenda fluen Et alsidigt spot med både lavvandede partier og dybere huller. Sorthat er et af de steder, hvor man kan støde på de helt store overspringere. --- ## 6\. Thorsminde – Nissum Fjord **Bedste tid:** Forår og sensommer **Vind:** Let østenvind eller stille vejr **Agn:** Rejer, små blink, kobberbassen Når havørrederne trækker mellem fjord og hav, kan fiskeriet være intenst. Nogle dage kommer hugget allerede efter få kast – andre skal du kæmpe lidt mere for det. --- ## 7\. Egholm og Gjøl – Limfjorden **Bedste tid:** Hele året, især forår **Vind:** Rolige forhold eller let sydlig vind **Agn:** Sandeel kobber, hvid pattegris flue Limfjorden gemmer på mange gode pladser, og disse to er lette at komme til. Lavt vand med mørk bund og tangbælter giver perfekte jagtmarker for havørreden. --- ## 8\. Asnæs – Vestsjælland **Bedste tid:** Hele året **Vind:** Let til moderat fralandsvind fra vest **Agn:** Kystwoblere, pattegrisen, brenda, Zerling En af de klassiske vinterpladser på Sjælland, hvor fiskene ofte holder til hele året rundt. Men især om foråret kan du opleve store fisk i høj kondition. --- ## 9\. Stevns Klint – Stevns **Bedste tid:** Hele året **Vind:** Fralandsvind fra vest eller nordvest **Agn:** Snurrebassen sølv/blå, Zerling rød/sort, rejeimitationer Stevns byder på stejle klinter, dybt vand og stærk strøm. Det er et sted for den erfarne kystfisker, men belønningen kan være stor – både i størrelse og oplevelse. --- ## 10\. Hørby Havn og Orø-området – Isefjorden **Bedste tid:** Forår og efterår **Vind:** Rolige forhold **Agn:** Kystwobler, kobberbassen, Polar Magnus, Brenda Isefjorden er kendt for mange mindre fisk, men også enkelte store overraskelser. Hørby og Orø-området er let tilgængelige og perfekte til en hurtig eftermiddagstur. --- Når du først har været rundt på nogle af de her pladser, finder du hurtigt dine egne favoritter. Og måske opdager du en lille kyststrækning, du holder helt for dig selv. ## ****Få flere hemmelige pladser og sæsonopdateringer** Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få eksklusive tips direkte i din indbakke. Subscribe Email sent! Check your inbox to complete your signup. No spam. Unsubscribe anytime.